Lov nr. 1024 · 2000

Gældende

Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Belgien

Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Belgien

Dokumentdato: 22. nov. 2000Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Protokol af 27. september 1999 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Belgien kan tiltrædes på Danmarks vegne. Protokollen ændrer overenskomsten mellem Danmark og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning og regulering af visse andre spørgsmål, for så vidt angår indkomstskat og formueskat, underskrevet i Bryssel den 16. oktober 1969. Protokollen er optaget som bilag til denne lov. Stk. 2. Protokollen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i dens artikel 16.

§ 2.§-link ↗

Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst nedsættes for en person, som senest den 27. oktober 1999 blev hjemmehørende i Belgien, og som på denne dato modtog pension og andre ydelser, der kan beskattes i Danmark i medfør af den ny bestemmelse i overenskomstens artikel 18, stk. 3, som indsat ved protokollens artikel 10. Nedsættelsen udgør 40.000 kr., dog højst det pensionsbeløb, som kan beskattes i Danmark. Nedsættelsen kan ikke medføre, at den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst bliver negativ. Nedsættelsen bortfalder, hvis den skattepligtige senere bliver hjemmehørende i et andet land end Belgien.

§ 3.§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.