Ændringslov nr. 401 · 2000

Historisk

Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre

Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre

Dokumentdato: 31. maj 2000Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre (Sammenlægning af AMU-centre m.m.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 20. november 1996, foretages følgende ændringer: 1. I § 2 indsættes som stk. 4-7: »Stk. 4. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne godkende, at to eller flere centre sammenlægges til et center, eller at et center sammenlægges med en erhvervsskole under hensyntagen til en hensigtsmæssig institutionsstruktur. Stk. 5. Ved sammenlægning efter stk. 4 opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den nye institution uden kreditorernes samtykke. Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægninger efter stk. 4. Stk. 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenlægning af institutioner.« 2. I § 13, stk. 1, ændres »kapitel 4« til: »kapitel 5«. 3. I § 15 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Arbejdsministeren kan i forbindelse med sammenlægning af to eller flere AMU-centre yde tilskud til kompensation i forbindelse med aftrapning eller bortfald af grundtilskud samt tilskud til ekstraordinære udgifter i forbindelse med sammenlægningen. Arbejdsministeren kan ligeledes yde tilskud i forbindelse med sammenlægning mellem AMU-centre og erhvervsskoler, hvis institutionen videreføres som et AMU-center.« 4. § 21, stk. 3, ophæves. 5. I § 28, ændres »og 23-25« til: », 23 og 24« og »§ 30« til: »§ 17«. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2000. Stk. 2. § 1, nr. 2, 4 og 5, træder først i kraft den 1. januar 2001. Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 2000 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Ove Hygum