Lov nr. 318 · 2000

Gældende

Lov om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen

Lov om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen

Dokumentdato: 9. maj 2000Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Aftalen af 6. oktober 1999 mellem Kongeriget Danmarks regering og Kongeriget Sveriges regering om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen kan tiltrædes på Danmarks vegne.

§ 2.§-link ↗

Polititjenestemænd fra Danmark kan udføre opgaver i Sverige efter aftalens artikel 6-8.

§ 3.§-link ↗

Polititjenestemænd fra Sverige kan udføre opgaver i Danmark efter aftalens artikel 6-8.

§ 4.§-link ↗

Polititjenestemænd fra Sverige, som udfører opgaver i Danmark efter aftalens artikel 6-8, har ret til at bære tjenestevåben efter aftalens regler.

§ 5.§-link ↗

Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv finder også anvendelse, når forholdet er begået mod eller af polititjenestemænd fra Sverige under udførelse af opgaver i Danmark efter aftalens artikel 6-8.

§ 6.§-link ↗

Forvolder polititjenestemænd fra Sverige under udførelse af opgaver i Danmark efter aftalen skader, som efter dansk ret medfører erstatningspligt, udbetales erstatningen af justitsministeren.

§ 7.§-link ↗

Lovens § 1 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Lovens øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. juni 2000.

§ 8.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.