Ændringslov nr. 1113 · 1999

Historisk

Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Dokumentdato: 29. dec. 1999Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Udvidelse af den fleksible barselorlov) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som ændret senest ved lov nr. 393 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer: 1. § 16 a, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes: »Genoptagelse af arbejdet efter fødslen medfører, at retten til dagpenge bortfalder i resten af orlovsperioden. Genoptages arbejdet i mindre omfang efter de to første uger efter fødslen, bortfalder retten til dagpenge dog kun for de dage, hvor arbejdet er genoptaget. Faderen kan også i de to første uger efter fødslen genoptage arbejdet i mindre omfang med den virkning, at retten til dagpenge kun bortfalder for de dage, hvor arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet er genoptaget delvis.« Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4. 2. § 16 a, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således: »Stk. 3. For adoptionssøgende, der er berettiget til dagpenge efter § 14, medfører genoptagelse af arbejdet efter modtagelsen af barnet, at retten til dagpenge bortfalder for de dage, hvor arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet er genoptaget delvis. Det samme gælder ved deltagelse i fagpolitisk arbejde eller undervisning og lignende med erhvervsmæssigt formål.« 3. I § 16 a, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 1-3«. § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Givet på Amalienborg, den 29. december 1999 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Karen Jespersen