Ændringslov nr. 1083 · 1999

Historisk

Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Dokumentdato: 29. dec. 1999Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser (Ændret finansiering af udgifter til arbejdsmarkedsuddannelse til ledige m.m.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 1999, foretages følgende ændringer: 1. Før § 3 affattes overskriften til kapitel 2 således: » Kapitel 2 Uddannelsesprogrammer, udvikling af og adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne samt forsøg«. 2. § 3 a affattes således: » § 3 a. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles til ufaglærte, personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven samt personer, der kan sidestilles hermed, herunder laboranter omfattet af lov om erhvervsskoler, og til arbejdsledere. Endvidere udvikles der arbejdsmarkedsuddannelser til de videregående teknikere, herunder personer med erhvervsakademiuddannelse, der efter arbejdsministerens bestemmelse kan sidestilles med den hidtidige målgruppe af videregående teknikere. Stk. 2. Adgang til uddannelserne som nævnt i § 3, nr. 1-4, har personer, som er fyldt 20 år og i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 3. Uddannelsesstederne kan, hvor særlige forhold taler herfor, dispensere fra alderskravet. Stk. 3. Adgang til uddannelserne har personer, som er omfattet af udviklingsmålgruppen som nævnt i stk. 1, samt merkonomer, teknonomer og datanomer og personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid. Adgangen omfatter: 1) Beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentlige ansatte. 2) Selvstændige erhvervsdrivende. 3) Ledige, der er berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som befinder sig i dagpengeperioden, jf. samme lovs § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1. Adgangen omfatter ret til arbejdsmarkedsuddannelse efter eget valg i op til 6 uger. Deltagelsen kan ikke ske som led i en handlingsplan. 4) Ledige, som er berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ikke er omfattet af nr. 3, og som får tilbud om deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse som led i en individuel handlingsplan, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 11, stk. 4, eller ledige, som deltager i uddannelse, hvor der er indgået aftale om adgang mellem uddannelsesinstitutionen og arbejdsformidlingen, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik §§ 19 a og 29. 5) Ledige, der efter aftale med kommunen deltager i arbejdsmarkedsuddannelse, og som oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik. 6) Personer, som ikke er dagpengeberettigede og ikke oppebærer kontanthjælp. Stk. 4. Dagpengeberettigede ledige, der har opbrugt retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse, opnår adgang til deltagelse i en ny 6-ugers-periode, hvis de påbegynder en ny dagpengeperiode, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1. Deltagelsen kan ikke ske som led i en handlingsplan. Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang, herunder for personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid, jf. stk. 3, og for fravigelse af alderskravet efter stk. 2. Stk. 6. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er for unge mellem 18 og 30 år med særlige tilpasningsproblemer. Arbejdsministeren kan, hvor særlige forhold taler herfor, fravige alderskravet. « 3. I § 6, stk. 4, udgår »og pædagogiske vejledninger«. 4. I § 6 a, stk. 3, udgår »medmindre der ud fra pædagogiske eller kvalitative hensyn er bestemt andet i uddannelsesplanen«. 5. I § 6 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »S tk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kompetencegivende uddannelse efter § 3, nr. 1, i særlige tilfælde kan afholdes om natten.« 6. § 6 a, stk. 4, ophæves. 7. I § 28, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.: » Efteruddannelsesudvalgene skal indberette uddannelsesplaner til et centralt informationssystem for voksenuddannelser. Indberetningen foretages senest samtidig med ansøgning om godkendelse af uddannelsesplanen.« 8. I § 28, stk. 2, indsættes efter »virksomhed«: »og om indberetning til et centralt informationssystem for voksenuddannelser «. 9. I § 30, stk. 1, indsættes efter »§ 3, nr. 2«: », til beskæftigede, til ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse og til personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik«. 10. I § 30, stk. 4, indsættes efter »§ 3, nr. 3«: », til beskæftigede, til ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse og til personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik«. 11. § 30 a ophæves. 12. I § 32, stk. 2, udgår »og med udgangspunkt i den pædagogiske vejledning«. 13. Efter § 35 b indsættes som ny paragraf: » § 35 c. Statens tilskud efter §§ 33, 34, 35, 35 a og 35 b ydes til uddannelse for beskæftigede, ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse og personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp. Stk. 2. Tilskud efter §§ 36 og 37 ydes til udvikling af uddannelse, til læreruddannelse og til forsøgs- og udviklingsaktiviteter til uddannelser for personer, der har adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne efter § 3 a, stk. 2 og 3.« 14. § 38, stk. 1, affattes således: » Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, som deltager i uddannelse efter § 3, nr. 1-3, hvortil der ydes tilskud efter reglerne i denne lov, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen.« 15. § 38, stk. 2 og 6, ophæves. Stk. 3, 4, 5, 7 og 8 bliver herefter stk. 2, 3, 4, 5 og 6. 16. § 40 a affattes således: » § 40 a. Ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse skal i perioder med godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter denne lov stå til rådighed for arbejde formidlet af arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1, herunder om, at arbejdsformidlingen kan fravige kravet om rådighed.« 17. I § 40 b, stk. 1, ændres »§ 3 a, stk. 4« til: »§ 3 a, stk. 3, nr. 3«. 18. I § 40 b, stk. 2, ændres »§ 3 a, stk. 4, § 3 a, stk. 5 eller § 3 a, stk. 6« til: »§ 3 a, stk. 3, nr. 3 og 4«. 19. § 42, stk. 1, affattes således: » Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik, har ret til tilskud til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse efter § 3, nr. 1-4, og § 4. « 20. § 43, stk. 1, affattes således: » Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende, ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik, har ret til tilskud til kost og logi ved indkvartering i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse efter § 3, nr. 1-4, og § 4. « 21. I § 45 indsættes som stk. 2-4: » Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsyn med og revision af de anerkendte arbejdsløshedskasser efter dette kapitel. Stk. 3. I tilfælde, hvor der er udbetalt kursusgodtgørelse eller befordringstilskud med urette, har arbejdsløshedskassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Stk. 4. Skyldes en arbejdsløshedskasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden arbejdsløshedskasse, kan direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.« 22. Efter § 46 indsættes som nyt kapitel: » Kapitel 7 a Strejke og lockout § 46 a. En person, der er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout eller blokade (lovlig konflikt), jf. § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ikke adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse, så længe konflikten varer. Stk. 2. Deltagere, som forud for den lovligt varslede strejke, lockout eller blokade, er startet på en arbejdsmarkedsuddannelse og deltager i uddannelse, når konflikten bryder ud, kan gennemføre og afslutte de konkrete arbejdsmarkedsuddannelser, som de pågældende forud for konfliktens start har fået adgang til.« 23. I § 47 indsættes som nr. 6 og 7: » 6) Tilbagebetaling efter § 51. 7) Klager fra virksomheder og uddannelsesinstitutioner over afslag på godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser efter § 30. AMU-centre og erhvervsskoler kan ikke indbringe klager for Ankenævnet. « 24. I § 51 indsættes som stk. 2 og 3: » Stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at krav om tilbagebetaling varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen og uddannelsesstedets ledelse. Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5, og regler for, hvem renten tilfalder.« 25. Efter § 51 indsættes: » § 51 a. Arbejdsministeren har ansvar for oprettelse og drift af registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling vedrørende arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. lov om offentlige myndigheders registre. Stk. 2. Registre kan indgå i et sammenhængende system af registre, som bl.a. skal danne grundlag for udarbejdelsen af en arbejdsmarkedsuddannelsesstatistik, det tilsyn, staten skal føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser og uddannelsesadministration. Stk. 3. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan samkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i Arbejdsministeriet. Registre, som er oprettet af arbejdsministeren, kan endvidere samkøres med arbejdsløshedskassernes og kommunernes registre. Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for indhentning af oplysninger til brug for registre.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Stk. 2. Deltagere i uddannelse påbegyndt før den 1. januar 2000 kan afslutte denne. Stk. 3. For forsikrede ledige med en handlingsplan betaler arbejdsformidlingen al arbejdsmarkedsuddannelse, der afholdes fra den 1. januar 2000, herunder udgifter, der følger af forløb igangsat i 1999. Stk. 4. For ikkeforsikrede ledige, der deltager i uddannelse, som er igangsat i 1999, og som løber ind i 2000, finansieres uddannelsen af den på finansloven afsatte bevilling til arbejdsmarkedsuddannelser. Statens udgifter refunderes af kommunerne. Givet på Amalienborg, den 29. december 1999 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Ove Hygum