Ændringslov nr. 1080 · 1999

Historisk

Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond

Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond

Dokumentdato: 29. dec. 1999Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (Omlægning af finansieringen af Lønmodtagernes Garantifond) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 12. december 1996, foretages følgende ændringer: 1. § 9 affattes således: »§ 9. Private arbejdsgivere, som er omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal betale bidrag til dækning af fondens udgifter, herunder administrationsudgifter. Lønmodtagernes Garantifond fastsætter størrelsen af bidraget til finansiering af fondens udgifter. Bidraget fastsættes med et fast kronebeløb pr. ansat lønmodtager. Bidragspligten opgøres kvartalsvis og gælder for hver ansat lønmodtager, som der er indbetalt ATP-bidrag for i en forudgående periode på 3 måneder. Stk. 2. Opkrævning af bidrag efter stk. 1 sker ved, at Arbejdsmarkedets Tillægspension tilbageholder en dertil svarende del af det for den pågældende arbejdsgiver beregnede kompensationsbeløb efter § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og indbetaler dette til fonden. Stk. 3. Bidrag efter stk. 1, som overstiger kompensationsbeløbet efter § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, opkræves særskilt af Lønmodtagernes Garantifond. Stk. 4. Arbejdsministeren bemyndiger Lønmodtagernes Garantifond til at fastsætte de nærmere regler om beregning og betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at Lønmodtagernes Garantifond kan give henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter. Stk. 5. Sker indbetaling af bidrag efter stk. 3 ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1. Stk. 6. Lønmodtagernes Garantifond har udpantningsret for bidrag efter stk. 3 og renter efter stk. 5. Stk. 7. Krav på bidrag i henhold til stk. 1 forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer. Stk. 8. Afgørelser om bidragspligt og bidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Stk. 2. I 2000 sker modregning af bidrag til Lønmodtagernes Garantifond efter § 9, stk. 1, første gang ved modregning i kompensationen i henhold til § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden 23. februar-22. maj 2000. Stk. 3. De midler, som fonden råder over ved lovens ikrafttræden, tilfalder fonden. Givet på Amalienborg, den 29. december 1999 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Ove Hygum