Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om beskyttelse af gravfreden ved vraget efter passagerskibet »M/S Estonia« VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1. Loven har til formål at beskytte gravfreden ved vraget efter passagerskibet »M/S Estonia«. Stk. 2. Det beskyttede område er rektangulært og afgrænses efter det geodætiske system, World Geodetic System 1984 (WGS 84), af følgende positioner: 1) 59' 23,500'N, 21'40,000'E. 2) 59' 23,500'N, 21'42,000'E. 3) 59' 22,500'N, 21'42,000'E. 4) 59' 22,500'N, 21'40,000'E. § 2. Inden for det område, der er nævnt i § 1, stk. 2, er dykning og anden undervandsvirksomhed forbudt. Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder dog ikke virksomhed, som en myndighed i Estland, Finland eller Sverige forestår med henblik på at tildække vraget eller for at hindre forurening af det maritime miljø fra vraget. § 3. Den, som forsætligt overtræder forbudet i § 2, stk. 1, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder. § 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Givet på Christiansborg slot, den 25. november 1998 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Marianne Jelved