§ 1.§-link ↗
Trafikministeren bemyndiges til som motortrafikvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en hovedlandevej fra hovedlandevej 344, Vejle-Herning, ved Ris til landevej 348, Vejle-Viborg, ved Ølholm.
§ 2.§-link ↗
Ministeren bemyndiges til at optage landevej 348, Vejle-Viborg, som hovedlandevej for så vidt angår strækningen fra hovedlandevej 60, Den Jyske Motorvej, ved Hornstrup til den i § 1 nævnte hovedlandevejs endepunkt ved Ølholm.
§ 3.§-link ↗
Ministeren bemyndiges til at nedlægge følgende vejstrækninger som hovedlandeveje: 1) Hovedlandevej 341, Fredericiavej i Vejle. 2) Hovedlandevej 363, Vejle-Grindsted, fra hovedlandevej 341 til hovedlandevej 345 i Vejle. 3) Hovedlandevej 345, Forbindelsesvej fra hovedlandevej 363 til hovedlandevej 344 i Vejle. 4) Hovedlandevej 344, Vejle-Herning, fra hovedlandevej 345 i Vejle til den i § 1 nævnte hovedlandevejs begyndelsespunkt ved Ris.
§ 4.§-link ↗
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves følgende lovbestemmelser: 1) § 1 og § 2, nr. 4 og 5, i lov nr. 208 af 23. maj 1979 om visse hovedlandevejsstrækninger. 2) § 2 og § 5, nr. 3 og 4, i lov nr. 225 af 22. april 1987 om visse hovedlandevejsstrækninger.