Ændringslov nr. 262 · 1998

Historisk

Lov om ændring af lov om social bistand og lov om aktiv socialpolitik (Ændrede regler for kontanthjælp til modtagere af erstatning for tab af erhvervsevne)

Lov om ændring af lov om social bistand og lov om aktiv socialpolitik (Ændrede regler for kontanthjælp til modtagere af erstatning for tab af erhvervsevne)

Dokumentdato: 6. maj 1998Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om social bistand og lov om aktiv socialpolitik (Ændrede regler for kontanthjælp til modtagere af erstatning for tab af erhvervsevne) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, som ændret bl.a. ved lov nr. 457 af 10. juni 1997 og senest ved § 1 i lov nr. 1112 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer: 1. § 26, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Der kan ikke træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 4, i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar eller 3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs § 40, stk. 1.« 2. I § 26 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 4, i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.« 3. § 38, stk. 2, nr. 2, affattes således: »2) de erstatninger for tab af erhvervsevne, der er omtalt i § 26, stk. 3 og 4, samt godtgørelse for varigt meen, indtægter, der hidrører herfra, og godtgørelse for ikkeøkonomisk skade,». 4. I § 39 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar eller 3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Stk. 3 . Socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der kan ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4. 5. I § 39, stk. 2, der bliver stk. 4, ophæves 2. pkt. § 2 I lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik, som ændret bl.a. ved § 26 i lov nr. 980 af 17. december 1997 og senest ved § 2 i lov nr. 1112 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer: 1. I § 14, stk. 2, ophæves sidste pkt. 2. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: »Stk. 3. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar eller 3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Stk. 4 . Socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.« Stk. 3 bliver herefter stk. 5. 3. § 33, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for varigt meen og godtgørelse for ikkeøkonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.« 4. § 94, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar eller 3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs § 40, stk. 1.« 5. I § 94 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.« § 3 Stk. 1. § 1 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for den del af en erhvervsevnetabserstatning, 1) for hvilken kommunalbestyrelsen inden tidspunktet for § 1s ikrafttræden har truffet beslutning om tilbagebetaling efter § 26, stk. 1, nr. 4, jf. § 27, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, såfremt beløbet ikke er forfaldet, eller 2) som ikke i medfør af kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 39 i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, er anvendt til forsørgelse i stedet for løbende kontanthjælp inden tidspunktet for § 1s ikrafttræden. Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. juli 1998. Givet på Christiansborg Slot, den 6. maj 1998 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Karen Jespersen