Ændringslov nr. 1214 · 1996

Historisk

Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Ophævelse af afgiftsfritagelse for benzin til landbrugsformål m.v.)

Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (Ophævelse af afgiftsfritagelse for benzin til landbrugsformål m.v.)

Dokumentdato: 27. dec. 1996Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 24. september 1996, foretages følgende ændringer: 1. § 9, stk. 1, nr. 1, affattes således: »1) benzin til anden teknisk brug end motordrift,». 2. § 25, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på benzin, der fra og med den 1. januar 1997 udleveres fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 3. Virksomheder med bevilling fra de statslige told- og skattemyndigheder til mellemhandel med afgiftsfri, særlig farvet benzin, der den 1. januar 1997 har en lagerbeholdning af afgiftsfri, særlig farvet benzin, skal senest den 15. januar 1997 til de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning af afgiftsfri, særlig farvet benzin ved lovens ikrafttræden og skal senest den 31. januar 1997 indbetale afgiften heraf.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte virksomheder skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 5. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen efter stk. 3 og 4, straffes med bøde.

Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.