Lov nr. 337 · 1996

Historisk

Lov om konkurrerende færgefart mellem Helsingør og Helsingborg

Lov om konkurrerende færgefart mellem Helsingør og Helsingborg

Dokumentdato: 1. maj 1996Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Med det formål at skabe mulighed for konkurrerende færgefart kan trafikministeren bringe ScandLines A/S' ret til at benytte færgeleje 1 og dele af opmarcharealet i Helsingør Havn til ophør.

Stk. 2. Staten erstatter ScandLines A/S det tab, der følger af, at retten, jf. stk. 1, bringes til ophør.

Stk. 3. Trafikministeren bemyndiges til at træffe de fornødne foranstaltninger med henblik på denne færgefart, herunder 1) foretage ændringer af færgeleje 1, opmarch-, til- og frakørselsforhold i færgeterminalen og vejvisning samt etablere til- og frakørsel til Færgevej, 2) tillade, at det nye rederi etablerer nye og ændrer eksisterende bygnings-, landgangs- og tilslutningsanlæg i havnen og færgeterminalen, og 3) erhverve, om fornødent ved ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, den kommunale parkeringsplads ved Færgevej.

§ 2.§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.