Ændringslov nr. 294 · 1996

Historisk

Lov om ændring af lov om Statens Kunstfond

Lov om ændring af lov om Statens Kunstfond

Dokumentdato: 24. apr. 1996Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 389 af 17. maj 1994, foretages følgende ændringer: 1. § 4, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »Til at administrere fondens midler nedsættes 2 udvalg for den bildende kunst, 1 udvalg for den litterære kunst, 2 udvalg for tonekunsten, heraf 1 udvalg for den klassiske musik og 1 udvalg for den rytmiske musik, 1 udvalg for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning, 1 udvalg for arkitekturen og 1 udvalg for film- og teaterkunsten.« 2. I § 4, stk. 2, indsættes efter 7. pkt. som nye punktummer: »Til hvervene som formand for udvalgene for tonekunsten udpeges samme person. I udvalget for den klassiske musik skal 2 af medlemmerne være kyndige i at læse partiturer.« 3. § 5, stk. 1, nr. 13, affattes således: »13) 2 medlemmer udpeges af Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer.« 4. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 19 som nyt nummer: »20) 1 medlem udpeges af Danske Populærautorer.« Nr. 20 bliver herefter nr. 21.

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Tonekunstudvalgene for den klassiske musik og den rytmiske musik beskikkes første gang for perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1998. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for udvalget for film- og teaterkunsten, der nedsattes den 1. oktober 1994, indtil 31. december 1998.