§ 1§-link ↗
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 26. april 1994, foretages følgende ændringer: 1. I § 10, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.: »Ved opgørelsen af antal årselever ved skolerne medregnes ikke børn af forældre, der ikke er bosat i Danmark. Undervisningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger dette krav i tilfælde, hvor der foreligger en særlig tilknytning til Danmark eller eleverne er i Danmark i forbindelse med et offentligt accepteret formål.« 2. § 26, stk. 1, affattes således: »Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for de elever, der indgår i opgørelsen over antallet af årselever efter § 10.«
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. august 1995.