§ 1§-link ↗
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 31. august 1993, foretages følgende ændringer: 1. I § 5, stk. 1, 2. pkt., ændres »1993-95« til: »1993-96«. 2. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »31. december 1995« til: »31. december 1996«. 3. § 16, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. For 1993 er tilskuddet 20.000 kr. pr. elev. For elever, der er begyndt praktikuddannelse i 1992, 1993, 1994 og 1995, er tilskuddet i 1994 og følgende år 16.000 kr. årligt pr. elev. For elever, der er begyndt praktikuddannelse i 1996, er tilskuddet 12.000 kr. årligt pr. elev.« 4. I § 38, stk. 1, 1. pkt., ændres »1. januar 1996« til: »1. januar 1997«. 5. I § 38, stk. 2, ændres »1. april 1996« til: »1. april 1997«.
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.