§ 1§-link ↗
I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 851 af 30. september 1994, foretages følgende ændringer: 1. I § 5 C indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af rentebærende fordringer kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.« 2. I § 5 D indsættes efter 2. pkt.: »Provisioner m.v. som nævnt i § 5, stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen.« 3. Efter § 5 E indsættes:
§ 2§-link ↗
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 23. juni 1994, indsættes efter § 6 B:
§ 3§-link ↗
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for udgifter og tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.
Stk. 3. Såfremt vedhængende renter af en fordring som nævnt i § 1, nr. 1, forfalder efter den 30. november 1994, fordeles vederlaget over perioden mellem erhvervelsen af fordringen og renternes forfaldstidspunkt.
Stk. 4. Udgifter i forbindelse med lån som nævnt i § 1, nr. 3, der ikke er indfriet inden den 30. november 1994, fordeles over den periode, de vedrører.
Stk. 5. Tab på fordringer omfattet af § 2, der er erhvervet inden den 30. november 1994 og afstås efter dette tidspunkt, fordeles over den periode, tabet vedrører.