Ændringslov nr. 361 · 1994

Historisk

Lov om ændring af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing (Justeringer som følge af skattereformen)

Lov om ændring af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing (Justeringer som følge af skattereformen)

Dokumentdato: 18. maj 1994Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing (Justeringer som følge af skattereformen) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 12. januar 1972, som senest ændret ved § 29 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer: 1. I § 5 indsættes som stk. 4 og 5: »Stk. 4. Retten til indekstillæg efter § 6, stk. 2, bevares i uændret omfang, uanset om den årlige indbetaling efter stk. 3 reduceres med bidrag til arbejdsmarkedsfonde, som forsikringsselskaber og pengeinstitutter efter § 11, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsfonde skal indeholde i indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver. Den årlige indbetaling på en indekskontrakt kan dog højst reduceres med et beløb, der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for kontrakten fastsatte indbetaling. Stk. 5. Den årlige indbetaling efter stk. 3 kan forhøjes med et beløb svarende til størrelsen af eventuelle bidrag til arbejdsmarkedsfonde, som måtte blive indeholdt af forsikringsselskaber og pengeinstitutter, jf. stk. 4. Indbetalingen kan dog ikke forhøjes med mere, end hvad der svarer til arbejdsmarkedsbidraget af den for den enkelte kontrakt fastsatte indbetaling.« 2. I § 6 indsættes i stk. 1 efter 1. pkt. som nyt punktum: »Såfremt interessentens indbetalinger reduceres med bidrag til arbejdsmarkedsfonde, jf. § 5, stk. 4, kan ydelsen nedsættes tilsvarende.« 3. Overalt i loven ændres »Økonomi- og budgetministeren« til: »Finansministeren«. 4. Overalt i loven ændres »handelsministeren« til: »industri- og samordningsministeren«. § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra 1. januar 1994. Givet på Christiansborg Slot, den 18. maj 1994 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins / Mogens Lykketoft