§ 1§-link ↗
I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 16. august 1993, foretages følgende ændringer: 1. § 2, nr. 4, affattes således: »4) at barnet ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social bistand, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social bistand eller i øvrigt forsørges af offentlige midler.« 2. I § 4 indsættes efter stk. 6 som stk. 7: » Stk. 7. Når den, der har forældremyndigheden over barnet, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder, kan ydelsen efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den indsattes ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn opholder sig hos denne.«
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for de ydelser, der i henhold til § 6, stk. 2, i lov om en børnefamilieydelse udbetales i april kvartal 1994 og senere.