§ 1§-link ↗
I lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 15. september 1986, som ændret ved lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændringer: 1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »et sygehus« til: »sterilisationsbehandling«, og », jf. § 10« udgår. 2. § 10 ophæves. 3. I § 11, 1. pkt., ændres »efter de gældende regler for almindelig sygebehandling« til: »af bopælsamtskommunen i henhold til lov om sygehusvæsenet eller lov om offentlig sygesikring«, og 2. pkt. ophæves. 4. I § 14, stk. 3, udgår »og § 10, stk. 1 og 3,».
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. januar 1994.