Lov nr. 1104 · 1993

Gældende

Lov om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra et EU-medlemslands område m.v.

Lov om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra et EU-medlemslands område m.v.

Dokumentdato: 22. dec. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Rådets direktiv af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (93/7/EØF), gælder her i landet.

Stk. 2. Direktivet er optaget som bilag til denne lov.

§ 2.§-link ↗

Det ved lov om sikring af kulturværdier i Danmark nedsatte Kulturværdiudvalg fungerer som central myndighed og udfører de opgaver, som efter direktiv 93/7/EØF påhviler de centrale myndigheder.

Stk. 2. Kulturværdiudvalget varetager samarbejdet med de respektive centrale myndigheder i de øvrige medlemslande og etablerer samarbejde mellem medlemslandenes kompetente myndigheder.

Stk. 3. Kulturværdiudvalget assisterer herunder andre medlemslandes myndigheder med hensyn til eftersøgning af ulovligt fjernede kulturgoder, som formodes at befinde sig her i landet, ligesom udvalget i givet fald søger at modvirke, at sådanne kulturgoder unddrages tilbageleveringsproceduren.

§ 3.§-link ↗

Loven gælder for ansøgninger om tilbagelevering af genstande, der er omtalt i bilag til direktiv 93/7/EØF samt i direktivets artikel 1.

Stk. 2. Loven gælder for ansøgninger om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra andre medlemsstaters område den 1. januar 1993 eller senere.

§ 4.§-link ↗

Genstande, der er omfattet af Rådets forordning 3911/92/EØF af 9. december 1992 om udførsel af kulturgoder, og som befinder sig lovligt og definitivt her i landet, må ikke udføres fra Danmark til lande uden for Fællesskabets toldområde uden tilladelse fra Kulturværdiudvalget.

Stk. 2. Overtrædelse af Rådets forordning 3911/92/EØF af 9. december 1992 om udførsel af kulturgoder straffes med bøde.

§ 5.§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.