Ændringslov nr. 1088 · 1993

Gældende

Lov om ændring af lov om pensioner efter tidligere valglove

Lov om ændring af lov om pensioner efter tidligere valglove

Dokumentdato: 22. dec. 1993Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om pensioner efter tidligere valglove VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov nr. 105 af 20. marts 1970 om pensioner efter tidligere valglove foretages følgende ændringer: 1. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: »Stk. 3. Pensioner, der vil tilkomme medlemmer, der er udtrådt af Folketinget før 1. november 1969, eller som efter § 87, stk. 2, litra a, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 270 af 21. juni 1966, eller tilsvarende bestemmelser i tidligere love vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende ægtefæller, beregnes efter reglerne i tidligere valglove og med satser pr. 1. april 1993. De således beregnede pensioner omberegnes efter § 126 a i lov om valg til Folketinget og indplaceres på det skalatrin, hvor pensionen ekskl. tillæg efter § 110, stk. 3, henholdsvis § 111, stk. 4, i lov om valg til Folketinget ligger nærmest under denne omberegnede pension, og forskellen udlignes med et personligt tillæg. Ved omberegningen fastsættes de i valglovens § 110, stk. 3, og § 111, stk. 4, nævnte tillæg a) for så vidt angår medlemskab ophørt i perioden fra 1. oktober 1961 til 31. oktober 1969 til 1/25 af det i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, til enhver tid gældende tillæg for hvert medlemsår, b) for så vidt angår medlemskab ophørt forud for 1. oktober 1961 beregnes de nævnte tillæg med følgende omberegnede medlemsanciennitet i forhold til en fuld medlemsanciennitet på 19 år: En medlemsanciennitet fra 10 til 13 år omregnes til 10 år, fra 13 til 16 år omregnes til 13 år, fra 16 til 19 år omregnes til 16 år, fra 19 år og derover omregnes til 19 år. Stk. 4. Enkepensioner, der påbegyndes udbetalt som følge af egenpensionistens død 1. januar 1994 eller senere, beregnes efter reglerne i § 12 i lov om tjenestemandspension på grundlag af den pensionsalder og det skalatrin, hvorpå egenpensionen indplaceres pr. 1. januar 1994. Stk. 5. Personligt tillæg beregnet efter stk. 3 og 4 reguleres efter § 27, stk. 1, i lov om tjenestemandspension. Stk. 6. For de i stk. 3 nævnte ægtefællepensioner udgør det i valglovens § 111, stk. 4, nævnte tillæg 7/25 af det i tjenestemandspensionslovens § 12, stk. 2, til enhver tid gældende tillæg.« 2. § 3 affattes således: »§ 3. Regulering af pensioner efter § 2 sker efter bestemmelserne om regulering af pensioner i § 27 i lov om tjenestemandspension.« 3. § 7 ophæves. § 2 Loven træder i kraft 1. januar 1994. Givet på Christiansborg Slot, den 22. december 1993 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Birte Weiss