Lov nr. 1079 · 1993

Historisk

Lov om bemyndigelse til optagelse af statslån

Lov om bemyndigelse til optagelse af statslån

Dokumentdato: 22. dec. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Finansministeren kan optage lån inden for et samlet gældsmaksimum på 950 mia. kr.

Stk. 2. I gældsmaksimum efter stk. 1 indgår den til enhver tid værende restgæld efter statslån optaget i henhold til gældende love om bemyndigelse til optagelse af indenlandske statslån og statslån i udlandet.

Stk. 3. I forbindelse med låntagningen og den løbende gældsforvaltning kan finansministeren opkøbe egne værdipapirer og indgå aftaler om bytte af rente- eller valutabetalingsstrømme (swapaftaler) og andre finansielle transaktioner.

§ 2.§-link ↗

Finansministeren kan i det omfang, det anses for hensigtsmæssigt, yde lån til statsinstitutioner og statslige selskaber m.v., for hvis låntagning der i henhold til gældende lovgivning ydes statsgaranti.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte udlån må ikke ydes på bedre vilkår, end staten selv kan opnå som låntager.

§ 3.§-link ↗

Finansministeren kan fastsætte regler om salg, indskrivning og indfrielse af statsobligationer samt om forlængelse af præmieobligationer.

§ 4.§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.