§ 1.§-link ↗
Loven finder anvendelse på 1) anaboliske steroider, 2) testosteron og derivater heraf samt tilsvarende stoffer med androgen virkning, 3) væksthormon og 4) midler, som øger produktion og frigørelse af testosteron og derivater heraf og af tilsvarende stoffer med androgen virkning samt af væksthormon.
§ 2.§-link ↗
De i § 1 omhandlede stoffer må ikke fremstilles, indføres, udføres, forhandles, udleveres, fordeles eller besiddes, medmindre der er tale om anvendelse til sygdomsforebyggelse eller -behandling eller til videnskabelige formål.
§ 3.§-link ↗
Overtrædelse af § 2 straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
§ 4.§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2. I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 10. juni 1992, som ændret ved lov nr. 280 af 6. maj 1993, ophæves § 44, stk. 2, 2. pkt.
§ 5.§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.