§ 1§-link ↗
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, som ændret senest ved lov nr. 152 af 31. marts 1993, indsættes i § 19 som STK. 3: » STK. 3. Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter 1) praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan videregive oplysninger om børn med synshandicap til Statens Øjenklinik, for at klinikken kan varetage sine behandlingsmæssige og administrative aktiviteter, og 2) Statens Øjenklinik kan videregive de i nr. 1 nævnte oplysninger til social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder for at sikre, at nødvendige foranstaltninger til afhjælpning af synshandicap kan iværksættes.«
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.