Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om ændring af lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger (Højere tilskudsprocent) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 4. februar 1993, foretages følgende ændringer: 1. § 2, nr. 4, affattes således: »4) ejere af boliger omfattet af § 1.« 2. I § 4 udgår stk. 1, og i stedet indsættes: »Ejere af boliger omfattet af § 1 kan i perioden fra den 1. juli til den 31. december hvert år ansøge om tilskud til disse boliger. Stk. 2. Ejere af udlejede boliger, jf. § 2, nr. 3, opnår samme ret som lejere til at søge om tilskud efter stk. 1.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 3. I § 5 ændres »40 pct.« til: »50 pct.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1993. Stk. 2. Loven finder anvendelse på arbejder i henhold til § 9 i lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, der er påbegyndt efter den 31. december 1992. Stk. 3. Efterbetalingsbeløb på under 25 kr. udbetales ikke. Givet på Amalienborg, den 14. april 1993 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Flemming Kofod-Svendsen