Ændringslov nr. 1042 · 1992

Historisk

Lov om ændring af realkreditlov og lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. (Liberalisering og præcisering af udlånsbestemmelserne, tilsyn på konsolideret grundlag m.v.)(* 1)

Lov om ændring af realkreditlov og lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. (Liberalisering og præcisering af udlånsbestemmelserne, tilsyn på konsolideret grundlag m.v.)(* 1)

Dokumentdato: 23. dec. 1992Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af realkreditlov og lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. (Liberalisering og præcisering af udlånsbestemmelserne, tilsyn på konsolideret grundlag m.v.)(* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 21. juli 1992, foretages følgende ændringer: 1. I § 10 indsættes efter »De Europæiske Fællesskaber«: »eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med«. 2. I § 12, stk. 4, indsættes efter »Fællesskaber«: »eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med«. 3. I § 12, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »Fællesskaber«: »og lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med,». 4. I § 12 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke: »Stk. 7. Et udenlandsk kreditinstitut, der etablerer repræsentationskontor her i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse herom, inden kontoret etableres. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om 1) repræsentationskontorets adresse og 2) navne på repræsentationskontorets ledelse.« Stk. 7 bliver herefter stk. 8. 5. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »eller en revisor« til: », en valgt revisor eller den interne revisionschef«. 6. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »og en revisor« til: », en valgt revisor eller den interne revisionschef«. 7. I § 16, stk. 1, 3. pkt., ændres »Samtlige« til: »De valgte«, og efter »revisorer« indsættes: »og den interne revisionschef«. 8. I § 16, stk. 2, ændres »Revisorerne« til: »De valgte revisorer og den interne revisionschef«. 9. I § 16, stk. 3, ændres »eller en revisor« til: », en valgt revisor eller en intern revisionschef«. 10. § 25 affattes således: »§ 25. Nominallån til ejerboliger til helårsbrug og fritidshuse samt ubebyggede grunde, der er udlagt til ejerboliger til helårsbrug eller fritidshuse, skal ydes, så de ikke afdrages langsommere end et lån, der består af 60 pct. annuitetslån og 40 pct. serielån. Lån efter 1. pkt. må ikke deles i flere lån. Stk. 2. Når lånet ydes til indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. og løbetiden ikke overstiger restløbetiden på det indfriede lån, kan lånet dog afdrages med samme hastighed som det indfriede lån.« 11. § 26 affattes således: »§ 26. Lån til ejerboliger til helårsbrug ydes efter bestemmelserne i stk. 2 og 3. Stk. 2. Til opførelse af ejerboliger til helårsbrug kan ydes nominallån eller indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Stk. 3. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.« 12. § 27 affattes således: »§ 27. Lån til fritidshuse kan ydes som nominallån inden for en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.« 13. I § 33 stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., ændres »20 år.« til: »30 år.« 14. I § 34 stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-8« til: »stk. 2-7.« 15. I § 35 stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., ændres »20 år.« til: »30 år.« 16. § 38 affattes således: » § 38. Til andre ejendomme, herunder ubebyggede grunde, kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 40 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.« 17. Efter § 47 indsættes: »§ 47 a. Det skal fremgå af låneaftalen, at låntager skal være forpligtet til at acceptere en hel eller delvis omlægning af et realkreditlån til et lån, der ikke er et realkreditlån, ydet på tilsvarende vilkår, såfremt realkreditlånet er ydet i strid med bestemmelserne i lovens kapitel 4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6. Stk. 2. Alle omkostninger i forbindelse med omlægningen påhviler realkreditinstituttet, medmindre det af realkreditinstituttet godtgøres, at låntageren vidste eller burde vide, at realkreditlånet var ydet i strid med bestemmelserne nævnt i stk. 1.« 18. I § 53 d, stk. 3 udgår »samt i datterselskaber, der driver accessorisk virksomhed,». 19. § 53 d, stk. 4, ophæves. 20. § 77 affattes således: »§ 77. Boligministeren kan godkende, at et realkreditinstitut opretter eller erhverver bestemmende indflydelse over et kreditinstitut, såfremt dette udelukkende driver realkreditvirksomhed eller den i § 2, stk. 1 og 2, nævnte virksomhed eller inden for 3 år overgår til udelukkende at drive denne virksomhed. Stk. 2. Et realkreditinstitut kan oprette eller erhverve bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der udøver funktioner i forbindelse med realkreditvirksomhed eller accessorisk virksomhed. Der skal senest samtidig med selskabets oprettelse eller erhvervelse ske indberetning herom til boligministeren. Lovens bestemmelser gælder for sådanne virksomheder med de nødvendige tilpasninger. Stk. 3. En virksomhed er et moderselskab, hvis den 1) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed, 2) er aktionær eller anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan, 3) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt, 4) er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden eller 5) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne. Stk. 4. Virksomheder, der har den i stk. 3 angivne tilknytning til et finansielt holdingselskab, jf. stk. 6, eller til et kreditinstitut, er dattervirksomheder. Stk. 5. Et moderselskab og dets dattervirksomheder udgør en koncern. Stk. 6. En virksomhed anses for at være et finansielt holdingselskab, hvis virksomheden er et finansieringsinstitut, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvoraf mindst et datterselskab er et kreditinstitut. Stk. 7. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed. Stk. 8. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af såvel moderselskabet som dettes datterselskaber. Stk. 9. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder. Stk. 10. I de i stk. 1 nævnte tilfælde gælder bestemmelserne i kapitel 7 og 11 om balanceprincippet og om placeringsregler m.v. ikke for de enkelte virksomheder i en koncern, hvor moderselskabet er et realkreditinstitut, men alene for koncernen som helhed, jf. dog stk. 11. Stk. 11. Bestemmelserne i kapitel 9 og 15 om solvens og om regnskab, revision og konsolidering samt § 61, stk. 3, og § 97 om placeringsregler og om tilsyn gælder med de nødvendige tilpasninger for såvel de enkelte her i landet beliggende institutter i en koncern, hvor moderselskabet enten er et finansielt holdingselskab eller er et realkreditinstitut, som for koncernen som helhed. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser.« 21. I § 78, stk. 5, indsættes efter »Fællesskaber«: »og lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med«. 22. I § 78 indsættes som stk. 9: »Stk. 9. Realkreditinstitutterne skal mindst en gang om året og senest inden udgangen af juni måned give boligministeren meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer kvalificerede andele i realkreditinstituttet, og om størrelsen af disse andele.« 23. I § 80, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »realkreditinstitut«: »eller en koncern.« 24. I kapitel 15 affattes overskriften således: »Regnskab, revision og konsolidering«. 25. I § 89, stk. 2, udgår » om aflæggelse af koncernregnskab.«, og i stedet indsættes: »regler om aflæggelse af koncernregnskab for koncerner, hvor moderselskabet enten er et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut, herunder regler om konsolidering. Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, finder ikke anvendelse på disse selskaber.« 26. I § 89 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Boligministeren fastsætter endvidere regler for regnskaber for filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et andet land inden for De Europæiske Økonomiske Fællesskaber eller et andet land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med.« 27. I § 94 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Såfremt et realkreditinstitut indgår i en koncern, hvor der indgår et kreditinstitut med hjemsted i et andet land i De Europæiske Økonomiske Fællesskaber eller et andet land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftaler med, kan boligministeren ved aftale overdrage ansvaret for det konsoliderede tilsyn til den myndighed, der fører tilsyn med realkreditinstituttets udenlandske moderselskab.« 28. I § 100 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Påbud fra Finanstilsynet, jf. § 94, stk. 2, om berigtigelse af lån, der er ydet i strid med bestemmelserne i lovens kapitel 4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6, kan indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelser indbragt for Industriministeriets Erhvervsankenævn kan indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at Industriministeriets Erhvervsankenævn har meddelt den pågældende nævnets afgørelse.« 29. I § 101, stk. 1, indsættes efter »§ 46,»: »§ 47 a,». 30. I § 101, stk. 6, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Det samme gælder sådanne personer i et finansielt holdingselskab for så vidt angår de oplysninger, der af et realkreditinstitut skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 77, stk. 11.« 31. I § 102 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge et realkreditinstituts bestyrelse eller direktion daglige eller ugentlige bøder, hvis bestyrelsen eller direktionen undlader at efterkomme påbud fra Finanstilsynet om berigtigelse af lån, der er ydet i strid med bestemmelserne i lovens kapitel 4-6 eller regler udfærdiget i medfør af lovens kapitel 4-6.« 32. I § 104 ændres »1992-93« til: »1994-95«. § 2 I lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 13. januar 1992, som ændret ved lov nr. 378 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således: »Lov om realkreditlignende lån m.v.«. 2. I § 1 ændres »lov om realkreditinstitutter« til: »realkreditloven«. 3. § 3 affattes således: »§ 3. Lån til ejerboliger til helårsbrug og fritidshuse samt ubebyggede grunde, der er udlagt til ejerboliger til helårsbrug eller fritidshuse, skal ydes, så de ikke afdrages langsommere end et lån, der består af 60 pct. annuitetslån og 40 pct. serielån. Lån efter 1. pkt. må ikke deles i flere lån. Stk. 2. Mod kommunal garanti kan lån ydes ud over de i §§ 3 a og 3 b nævnte lånegrænser til finansiering af: 1) foranstaltninger som nævnt i § 17 i lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger, 2) arbejder, der udføres i forbindelse med tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg.« 4. § 3 a affattes således: »§ 3 a. Lån til ejerboliger til helårsbrug kan ydes inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.« 5. Efter § 3 a indsættes: » § 3 b. Lån til fritidshuse kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. § 3 c. Lån til ubebyggede grunde kan ydes inden for en lånegrænse på 40 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.« 6. I § 4 ændres »§ 3« til: »§§ 3 a-3 c.« 7. §§ 5 og 6 ophæves. 8. §§ 9-11 ophæves. 9. I § 12 ændres »§§ 2-11« til: »§§ 2-8«. § 3 Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1-16 og nr. 32, samt lovens § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Lovens § 1, nr. 18-27, træder i kraft den 1. januar 1993. Stk. 3. Lovens § 1, nr. 17 og 28-31, træder i kraft den 1. april 1993. Bestemmelserne i § 1, nr. 17 og 28-31, gælder for lånetilbud, der afgives efter dette tidspunkt. Givet på Marselisborg Slot, den 23. december 1992 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Svend Erik Hovmand