Ændringslov nr. 494 · 1992

Historisk

Lov om ændring af lov om afgift af visse olieprodukter og lov om afgift af gas

Lov om ændring af lov om afgift af visse olieprodukter og lov om afgift af gas

Dokumentdato: 24. jun. 1992Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om afgift af visse olieprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 1. november 1991, som ændret ved § 1 i lov nr. 889 af 21. december 1991, som ændret ved § 2 i lov nr. 143 af 3. marts 1992, og lov nr. 890 af 21. december 1991, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 1, affattes således: »Af forbrug af olieprodukter her i landet svares afgift til statskassen efter reglerne i denne lov og efter følgende satser: 1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof: 177 øre pr. l. 2) Anden gas- og dieselolie: 149 øre pr. l. 3) Let dieselolie: 167 øre pr. l. 4) Fuelolie: 166 øre pr. kg. 5) Fyringstjære: 150 øre pr. kg. 6) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof: 177 øre pr. l. 7) Anden petroleum: 149 øre pr. l.« 2. I § 1 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Skatteministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte specifikationer for let dieselolie.« 3. § 9, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. For ultralet dieselolie, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel, ydes fuld godtgørelse af afgiften forhøjet med 30 øre pr. l.« 4. I § 9, stk. 5, ændres »let dieselolie« til: »ultralet dieselolie,». 5. § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., affattes således: »Afgiften af olieprodukter, der anvendes som drivmiddel i registrerede motorkøretøjer, samt andet motorbrændstof tilbagebetales ikke. Der gives dog tilbagebetaling for andet motorbrændstof til brug i virksomheder nævnt i merværdiafgiftslovens § 25.« 6. I § 10, stk. 5, 1. pkt., ændres »i registrerede motorkøretøjer« til: »som motorbrændstof«. 7. I § 11, stk. 1, 2. pkt., udgår », jf. dog § 10, stk. 2, 2.-3. pkt.,».

§ 2§-link ↗

I lov om afgift af gas, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 14. oktober 1988, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 396 af 6. juni 1991 og § 4 i lov nr. 889 af 21. december 1991, som ændret ved § 2 i lov nr. 143 af 3. marts 1992, foretages følgende ændringer: 1. § 1 affattes således:

§ 3§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. oktober 1992, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 2-4, træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 3. I perioden fra den 1. juli 1992 til og med den 30. september 1992 svares afgift af forbrug af olieprodukter her i landet efter følgende satser: 1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof: 159 øre pr. l. 2) Anden gas- og dieselolie: 149 øre pr. l. 3) Let dieselolie: 149 øre pr. l. 4) Fuelolie: 166 øre pr. kg. 5) Fyringstjære: 150 øre pr. kg. 6) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof: 159 øre pr. l. 7) Anden petroleum: 149 øre pr. l.

Stk. 4. I perioden fra den 1. juli 1992 til og med den 30. september 1992 udgør det ikke tilbagebetalingsberettigede beløb i § 10, stk. 2, 3. pkt., i lov om afgift af visse olieprodukter 93 øre pr. liter for olieprodukter, der anvendes som drivmiddel i registrerede motorkøretøjer, dog 83 øre pr. liter for let dieselolie.