§ 1§-link ↗
I lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse, som ændret ved § 17 i lov nr. 936 af 27. december 1991, foretages følgende ændring: I § 33 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Som led i et forsøg kan lokalplaner for særlige erhvervszoner udpeget efter bestemmelserne om landsplandirektiver i § 3 i lov om planlægning indeholde bestemmelser om, at lokalplanen erstatter de godkendelser i henhold til dette kapitel, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse, jf. § 15, stk. 7, i lov om planlægning. Miljøministeren fastsætter nærmere regler herom.«
§ 2§-link ↗
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljøministeren.
Stk. 2. Loven har virkning for lokalplaner, der vedtages inden 1. januar 1995.