Ændringslov nr. 471 · 1992

Historisk

Lov om ændring af lov om kommunal beskæftigelsesindsats (Oplæringsydelse)

Lov om ændring af lov om kommunal beskæftigelsesindsats (Oplæringsydelse)

Dokumentdato: 24. jun. 1992Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om kommunal beskæftigelsesindsats (Oplæringsydelse) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov nr. 379 af 13. juni 1990 om kommunal beskæftigelsesindsats foretages følgende ændringer: 1. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. Ydelsen til kontanthjælpsmodtagere under 23 år på beskæftigelsesprojekter udgør fra den 1. april 1993 følgende (oplæringsydelse): 1) første gang en kontanthjælpsmodtager aktiveres i et beskæftigelsesprojekt, vil ydelsen være 50 kr. pr. time, 2) anden gang en kontanthjælpsmodtager aktiveres i et beskæftigelsesprojekt, vil ydelsen være 60 kr. pr. time, hvis der kan fremvises et oplæringsbevis, jf. § 12, stk. 3, og 3) tredje og efterfølgende gange en kontanthjælpsmodtager aktiveres i et beskæftigelsesprojekt, vil ydelsen være 67 kr. pr. time, hvis der kan fremvises et oplæringsbevis, jf. § 12, stk. 3. Stk. 3. For de 23-24-årige kontanthjælpsmodtagere udgør oplæringsydelsen fra 1. april 1993 67 kr. pr. time ved aktivering på beskæftigelsesprojekter. Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 nævnte ydelse reguleres een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6. 2. § 12, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 3. Til aktiverede kontanthjælpsmodtagere på beskæftigelsesprojekter udstedes et oplæringsbevis, hvis der anmodes herom. Oplæringsbeviset skal indeholde oplysninger om, hvilke kvalifikationer den aktiverede har opnået i beskæftigelsesprojektet. Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beskæftigelsesprojekter, løntilskud, oplæringsydelse, -bevis, supplerende indtægter for personer, der modtager oplæringsydelse, samt om indberetning.« § 2 Loven træder i kraft den 1. april 1993. § 3 § 1, nr. 1, har virkning for unge, der påbegynder aktivering i beskæftigelsesprojekt den 1. april 1993 eller senere. § 1, nr. 2, har virkning for beskæftigelsestilbud, der påbegyndes den 1. april 1993 eller senere. Givet på Christiansborg Slot, den 24. juni 1992 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins /Knud Erik Kirkegaard