§ 1§-link ↗
I lov om totalisatorspil, jf. lovbekendtgørelse nr. 186 af 16. marts 1989, som ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, foretages følgende ændringer: 1. § 2 A, stk. 1, affattes således: »Ved totalisatorspil i forbindelse med heste- og hundevæddeløb udgør afgiften 1 pct. af den del af indskudssummen, der falder på vinder- og pladsspil, og 11 pct. af den del af indskudssummen, der falder på andre spilleformer, dog bortset fra V5- og V6-spil, hvor afgiften udgør 16 pct.« 2. § 3, stk. 1, affattes således: »Ved totalisatorspil i forbindelse med hestevæddeløb, hundevæddeløb og kapflyvninger med brevduer skal der af indskudssummerne anvendes følgende andele til gevinster til spillerne: 80 pct. ved vinder- og pladsspil. Mindst 65 pct. ved kombineret spil bortset fra V5- og V6-spil. 59 pct. ved V5- og V6-spil.« 3. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. Gevinsterne er fritaget for indkomstskat til stat og kommune.«
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
§ 3§-link ↗
Lov nr. 270 af 8. juni 1983 om landsspil i forbindelse med hestevæddeløb (V6-spil), som senest ændret ved lov nr. 59 af 7. februar 1990, ophæves.