§ 1§-link ↗
I lov nr. 274 af 3. maj 1989 om hovedstadsområdets kollektive persontrafik foretages følgende ændringer: 1. I § 1 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Selskabet varetager individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, der rækker ud over transport til behandling, terapi og lignende.« 2. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Selskabet udarbejder i samarbejde med handicaporganisationerne en plan for den individuelle handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, jf. § 1, stk. 2.« 3. § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Uoverensstemmelser om planlægningen efter stk. 1-3 kan indbringes for trafikministeren til afgørelse.«
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. oktober 1992.