Lovbekendtgørelse nr. 153 · 1992

Historisk

Bekendtgørelse af Toldloven (* 1)

Bekendtgørelse af Toldloven (* 1)

Dokumentdato: 27. feb. 1992Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Toldområdet

§ 1.§-link ↗

Toldområdet omfatter de danske landområder, de indre territoriale vande, de ydre territoriale farvande i en afstand af 4 sømil (7.408 m) fra kystlinjen eller fra sådanne rette basislinjer, som er eller bliver fastsat, samt luftrummet over de nævnte områder.

Stk. 2. Toldområdet omfatter ikke Færøerne og Grønland.

Kapitel 2 · Toldtariffen

§ 2.§-link ↗

Af varer, som indføres i toldområdet, og som efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser ikke er i fri omsætning i Fællesskabernes medlemslande, svares told efter De Europæiske Fællesskabers fælles toldtarif, medmindre andet er fastsat i loven eller i bestemmelser vedtaget af De Europæiske Fællesskaber eller i øvrigt følger af Danmarks forpligtelser som medlem af Fællesskaberne.

§ 3.§-link ↗

Skatteministeren fastsætter de nærmere administrative regler for toldfri indførsel eller indførsel mod nedsat told af varer, der i henhold til De Europæiske Fællesskabers bestemmelser er undergivet mængdemæssige begrænsninger i form af toldkontingenter.

§ 4.§-link ↗

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere betingelser for indrømmelse af suspension af told og for varers henførsel til positioner i De Europæiske Fællesskabers fælles toldtarif, når sådanne betingelser ikke er fastsat af De Europæiske Fællesskaber. §§ 5-12. (Ophævet)

Kapitel 3 · Antidumpingtold og udligningstold

§ 13.§-link ↗

Skatteministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers bestemmelser om beskyttelse mod dumping, præmier eller subventioner fra lande, der ikke tilhører De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan afkræve importører, eksportører, producenter, andre næringsdrivende og erhvervsorganisationer de oplysninger, som er nødvendige for at opfylde oplysningspligten over for Fællesskaberne i henhold til de bestemmelser, der nævnes i stk. 1. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere i det omfang, formålet gør det nødvendigt, efterse de pågældendes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v.

§ 14.§-link ↗

(Ophævet)

Kapitel 4 · Toldværdi og toldvægt

§ 15.§-link ↗

Tolden af værditoldpligtige varer beregnes på grundlag af varernes toldværdi i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

Stk. 2. Skatteministeren kan pålægge herværende virksomheder at give oplysninger om indenlandske priser på indførte varer og om transportomkostninger m.v. i de tilfælde, hvor det i De Europæiske Fællesskabers bestemmelser om toldværdi er pålagt medlemsstaterne at give oplysning herom til Fællesskaberne.

§ 16.§-link ↗

Tolden af vægttoldpligtige varer beregnes på grundlag af varernes toldvægt i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser til De Europæiske Fællesskabers fælles toldtarif.

Kapitel 5 · Toldfrihed og toldnedsættelse

§ 17.§-link ↗

Toldfrihed indrømmes efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af bestemmelserne efter stk. 1.

§ 18.§-link ↗

Fritaget for told er endvidere:

§ 19.§-link ↗

Fritaget for told er endvidere varer, der som returvarer genindføres i toldområdet, når toldfritagelsen følger af De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

§ 20.§-link ↗

Fritaget for told er endvidere varer, der har oprindelse på Færøerne og i Grønland.

§ 21.§-link ↗

Rejseudstyr, rejseproviant og andre varer, som rejsende medfører ved indrejse i toldområdet, er fritaget for afgifter på betingelse af, at indførselen ikke er af erhvervsmæssig karakter.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter omfanget af afgiftsfriheden efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at afgiftsfri indførsel af visse varer ikke skal kunne finde sted eller skal være begrænset til nærmere fastsatte mængder, samt fastsætte særlige begrænsninger for afgiftsfriheden for personale på trafikmidler, der er indsat i trafik mellem toldområdet og steder uden for dette. Omfanget af afgiftsfriheden kan bl.a. gøres afhængig af de rejsendes bopæl og alder, trafikmidlets art, den benyttede rejserute og de indførte varers indkøbssted. Omfanget af afgiftsfriheden kan desuden gøres afhængigt af varigheden af de rejsendes ophold i og uden for toldområdet.

§ 22.§-link ↗

Skatteministeren kan, i det omfang det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for at opfylde traktatmæssige forpligtelser, fastsætte regler om told- og afgiftsfrihed for:

§ 23.§-link ↗

Regeringen kan indgå traktater om afgiftsfrihed for varer, herunder transportmidler, maskiner, redskaber og dyr, samt elektricitet, der i den lokale grænsetrafik indføres til forbrug eller midlertidig anvendelse her i landet. Indførselen skal foretages af offentlige myndigheder i den stat, med hvilken traktaten afsluttes, af personer, der har bopæl i en toldgrænsezone, der ved traktaten er etableret i den nævnte stat, af selskaber eller af foreninger, der er hjemmehørende i en sådan zone.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter regler med henblik på opfyldelsen af traktater, der indgås i medfør af stk. 1. B. Midlertidig toldfrihed m.v.

§ 24.§-link ↗

Midlertidig toldfrihed indrømmes efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af bestemmelserne efter stk. 1.

§ 25.§-link ↗

Midlertidig fritaget for told er endvidere:

§ 26.§-link ↗

4) (Ophævet)

§ 27.§-link ↗

Der kan indrømmes bevilling til under toldkontrol at forarbejde varer inden fortoldningen efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom. D. Generelle bestemmelser

§ 28.§-link ↗

Told- og afgiftsfrihed efter dette kapitel bortfalder, såfremt varerne efter indførselen anvendes i strid med de for told- og afgiftsfriheden gældende regler.

§ 29.§-link ↗

Midlertidig toldfrihed kan under hensyn til varernes mængde, værdi og beskaffenhed af de statslige told- og skattemyndigheder betinges af, at der stilles depositum eller anden sikkerhed for tolden.

Stk. 2. Anmodning om tilbagebetaling af depositum eller frigivelse af anden sikkerhed for tolden skal fremsættes over for de statslige told- og skattemyndigheder inden 1 år efter varernes genudførsel. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan de statslige told- og skattemyndigheder forlænge denne frist.

§ 30.§-link ↗

De statslige told- og skattemyndigheder kan såvel i enkelte tilfælde som ved stående bevillinger fastsætte de nærmere bestemmelser om fremgangsmåden og kontrollen ved indrømmelse af toldfrihed og toldnedsættelse efter dette kapitel og kan herunder bestemme, i hvilke tilfælde de her omhandlede forhold skal bekræftes ved varemodtagerens skriftlige erklæring, samt hvilken dokumentation der i øvrigt skal fremlægges. §§ 31-50. (Ophævet)

Kapitel 6 · Aktiv og passiv forædling

§ 51.§-link ↗

Bevilling til aktiv forædling og bevilling til passiv forædling indrømmes efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af bestemmelserne efter stk. 1. §§ 52-53 a. (Ophævet)

Kapitel 7 · Toldgodtgørelse

§ 54.§-link ↗

Der kan indrømmes godtgørelse af told i særlige tilfælde efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

§ 55.§-link ↗

De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere kontrolforanstaltninger vedrørende toldgodtgørelse.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kontrollerer anmodninger om udbetaling af toldgodtgørelse og er berettiget til, i det omfang denne kontrol nødvendiggør det, at foretage eftersyn af de pågældende ansøgeres virksomhed og lagerbeholdning samt at efterse deres lagerregnskab, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale. §§ 56-68. (Ophævet)

Kapitel 8 · Toldkontrol og toldbehandling

§ 69.§-link ↗

De statslige told- og skattemyndigheder opkræver told og afgifter af varer, som indføres i eller udføres fra toldområdet, samt fører den for toldens og afgifternes opkrævning fornødne kontrol.

§ 69 a.§-link ↗

4) Toldskyld opstår og skal betales efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

§ 70.§-link ↗

De statslige told- og skattemyndigheder har ret til uhindret at færdes overalt langs kysterne, i havne, i lufthavne og på landingssteder samt til at foretage eftersøgning af varer i pakhuse ved kyster, i havne og i lufthavne.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til uhindret adgang overalt langs landegrænsen. Er tilstødende arealer indhegnet eller afspærret, må ejerne træffe sådanne foranstaltninger, at de statslige told- og skattemyndigheder til enhver tid er sikret uhindret passage.

Stk. 3. Oprettelse af broer over grænsevandløb og grænsesøer samt bådehold i disse og i Flensborg fjordområde kan kun ske på nærmere af de statslige told- og skattemyndigheder fastsatte betingelser.

§ 71.§-link ↗

Skibe og fly i toldområdet og andre befordringsmidler i trafik mellem toldområdet og udlandet samt befordringsmidler, hvori transporteres uberigtigede varer, er undergivet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til overalt i de nævnte befordringsmidler at foretage de undersøgelser, der er nødvendige for kontrollens udøvelse.

Stk. 2. Sejlende skibe skal på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende stoppe op.

Stk. 3. Fly, der ankommer til eller afgår fra toldområdet, må kun lande på og afgå fra landingspladser, der er godkendt af de statslige told- og skattemyndigheder (toldlufthavne). Skatteministeren kan for særlige arter af fly på nærmere fastsatte vilkår dispensere herfra.

Stk. 4. Befordringsmidlets fører har pligt til at give og dokumentere de for kontrollens udøvelse nødvendige oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passagerer og ladning m.v. samt til at påvise og åbne eller afdække alle adgange til lasten, rum og gemmer.

Stk. 5. Førere af befordringsmidler skal ved ankomst til og forinden afgang fra toldområdet anmelde sig til de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan på nærmere fastsatte vilkår fritage førere af visse kategorier af befordringsmidler for anmeldelsespligten.

Stk. 6. Losning og indladning af varer samt landsætning og ombordtagning af passagerer må kun finde sted i de af de statslige told- og skattemyndigheder hertil godkendte havne. De statslige told- og skattemyndigheder kan dog, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at losning og indladning finder sted andre steder.

Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder bestemmer, hvor landsætning af de til toldområdet ankommende passagerer kan finde sted.

Stk. 8. Ved oprettelse af passagerruter mellem udenlandske steder og steder i toldområdet samt ved godkendelse af de i stk. 3 nævnte landingspladser kan de statslige told- og skattemyndigheder kræve, at der uden udgift for disse stilles fornødent udstyrede lokaler og indretninger til rådighed for de statslige told- og skattemyndigheders eftersyn af passagerer m.v.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan kræve, at der på steder, hvor varer indlades eller losses, eller hvor passagerer landsættes eller tages om bord, i fornødent omfang og uden udgifter for de statslige told- og skattemyndigheder foretages afspærringer, der ikke må passeres uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse.

Stk. 10. Skatteministeren kan med samtykke fra trafikministeren bestemme, at havnemyndigheder og lufthavnsmyndigheder skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder om skibes og flys ankomst og afgang.

Stk. 11. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med og toldbehandling af de i stk. 1 nævnte befordringsmidler og kan herunder bestemme, hvor, på hvilken måde og på hvilke vilkår toldbehandlingen skal finde sted.

§ 72.§-link ↗

Skatteministeren fastsætter regler om, hvorvidt samt i hvilket omfang og på hvilke vilkår skibe og fly kan medføre told- og afgiftsfri proviant og andre fornødenheder til brug om bord eller til salg til passagerer m.v.

§ 73.§-link ↗

Persontrafikken mellem udlandet og toldområdet er undergivet de statslige told- og skattemyndigheders kontrol.

Stk. 2. Persontrafik over landegrænsen må kun finde sted over de af de statslige told- og skattemyndigheder godkendte grænseovergangssteder.

Stk. 3. Personer, som rejser til eller fra toldområdet, skal ved ind- og udpassagen uopfordret standse op for toldkontrol og skal i øvrigt standse op på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende for toldkontrol.

Stk. 4. Personer, der har været om bord i skibe eller fly, eller som færdes ved landegrænsen, langs kysterne, i havne, i lufthavne eller på landingssteder, skal på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende standse op for toldkontrol.

Stk. 5. De i stk. 3 og 4 nævnte personer samt personer i skibe og fly skal på de statslige told- og skattemyndigheders forlangende opgive navn og bopæl.

Stk. 6. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til at forfølge og standse personer, der unddrager sig eller antages at unddrage sig de statslige told- og skattemyndigheders kontrol, og som medfører eller antages at medføre uberigtigede varer. De statslige told- og skattemyndigheder har endvidere ret til i sådanne tilfælde at foretage undersøgelse i huse, befordringsmidler m.v., når dette sker i umiddelbar fortsættelse af forfølgelsen.

Stk. 7. De i stk. 3 og 4 nævnte personer har pligt til over for de statslige told- og skattemyndigheder at angive samtlige medbragte varer i overensstemmelse med de i medfør af § 76 fastsatte regler og til at give de for kontrollens udøvelse nødvendige oplysninger. De skal endvidere påvise alle rum og gemmer i bagage m.v. og deres eventuelle befordringsmidler samt, i det omfang de statslige told- og skattemyndigheder ønsker det, udpakke bagage m.v.

§ 74.§-link ↗

De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn på personer, som rejser til eller fra toldområdet, som er eller har været om bord i skibe, fly eller tog, eller som færdes ved landegrænsen, langs kysterne, i havne, i lufthavne eller på landingssteder.

Stk. 2. Eftersyn på person skal ske med størst mulig hensynsfuldhed og må ikke være videregående, end de kontrolmæssige formål nødvendiggør.

Stk. 3. Eftersyn, der ikke begrænses til den ydre beklædning, må kun foretages, når der findes rimelig grund til at antage, at vedkommende ulovligt medfører varer m.v. skjult på sin person, og kun efter ordre fra den øverste tilstedeværende overordnede toldtjenestemand. Den, der skal efterses, kan kræve, at eftersynet overværes af et vidne udpeget af ham. Eftersynet må kun udføres og overværes af personer af samme køn som den person, der skal efterses.

§ 75.§-link ↗

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med og toldbehandling af personer og kan herunder bestemme, hvor og på hvilken måde toldbehandlingen skal finde sted.

Stk. 2. Skatteministeren kan i det omfang, det er foreskrevet i de af Danmark tiltrådte mellemfolkelige aftaler eller i bestemmelser fastsat af De Europæiske Fællesskaber, eller når de kontrolmæssige forhold tillader det, fravige § 73, stk. 2, 3 og 7, og § 74.

§ 76.§-link ↗

Varer, der indføres i eller udføres fra toldområdet, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Varer, for hvilke toldfrihed eller midlertidig toldfrihed bortfalder efter § 25, stk. 4 og 5, og § 28, skal angives for de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med og toldbehandling af de i stk. 1 og 2 nævnte varer, herunder regler til gennemførelse af bestemmelser, der er fastsat af De Europæiske Fællesskaber om kontrol med og toldbehandling af sådanne varer. Skatteministeren bestemmer, hvor, hvornår og på hvilke vilkår toldbehandlingen skal finde sted, hvem der skal angive varerne over for de statslige told- og skattemyndigheder, på hvilken måde varerne skal angives, samt hvilke oplysninger og erklæringer der skal afgives, og i hvilket omfang og på hvilken måde oplysninger og erklæringer skal dokumenteres.

Stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at angivelse af varers art, mængde og værdi skal ske på grundlag af en brugstarif, i hvilken toldtariffen, eventuelle andre toldmæssige opdelinger og de handelsstatistiske specifikationer er sammenarbejdet.

Stk. 5. Den, der angiver varer til toldbehandling, skal afgive sådanne oplysninger og erklæringer om varernes art og beskaffenhed m.v., der er nødvendige for de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med udenrigshandelsstatistikken og med de særlige indførsels-, udførsels- og transitbestemmelser, som af valutamæssige, sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde er fastsat for visse varer.

Stk. 6. Overskrides en i medfør af stk. 3 fastsat frist for angivelse af varer til fortoldning eller udførsel, pålægger de statslige told- og skattemyndigheder skriftligt den, hvem angivelsespligten påhviler, at indsende angivelsen inden en af de statslige told- og skattemyndigheder fastsat frist. Indsendes angivelsen herefter ikke, kan de statslige told- og skattemyndigheder ansætte told og afgifter af varerne på grundlag af en skønsmæssig ansat mængde eller værdi og efter de satser, der var gældende den dag, hvor varerne senest kunne være angivet rettidigt til fortoldning.

§ 77.§-link ↗

4) Er varemodtageren ikke i stand til ved fortoldningen at fremlægge de nødvendige dokumenter til bekræftelse af varernes art og sammensætning, mængde, værdi eller oprindelse m.v., eller indeholder dokumenterne ikke de nødvendige oplysninger, kan der indrømmes ham en efter forholdene afpasset frist til at tilvejebringe de nævnte dokumenter eller til at berigtige disse. De nærmere regler for, hvorledes de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb i sådanne tilfælde betales eller sikres, fastsættes af skatteministeren efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

§ 78.§-link ↗

Ved toldbehandling af varer er de statslige told- og skattemyndigheder berettiget til at foretage enhver undersøgelse af varerne, der er nødvendig for kontrollens udøvelse, og til uden erstatning at udtage prøver af varerne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Det påhviler den, der skal angive varerne over for de statslige told- og skattemyndigheder eller den, der handler på hans vegne, at foretage det for undersøgelsen af varerne nødvendige arbejde (ud- og indpakning m.v.).

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af personer, som har indført eller forestået indførsel af varer i toldområdet, eller af personer, der har udført eller forestået udførsel af varer fra toldområdet, samt til at efterse de pågældendes varebeholdning, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. De pågældende personer og de hos dem beskæftigede skal yde de statslige told- og skattemyndigheder bistand ved foretagelsen af de nævnte eftersyn.

Stk. 3. I øvrigt har de statslige told- og skattemyndigheder altid ret til at foretage eftersyn af varer, for hvilke told og de afgifter, der afregnes i forbindelse med indførslen, ikke er betalt.

Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 79.§-link ↗

Skatteministeren fastsætter regler til gennemførelse af de toldmæssige bestemmelser i de af Danmark tiltrådte mellemfolkelige aftaler om internationale transporter af varer samt de nærmere regler om transport og opbevaring af uberigtigede varer.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan kræve, at uberigtigede varer sættes under toldlukke, eller at varerne eller deres emballage forsynes med identitetsmærke.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at lade uberigtigede varer, som ikke på betryggende måde kan sættes under toldlukke, toldledsage eller toldbevogte. Udgifterne herved kan pålægges den, for hvis regning varerne transporteres eller opbevares.

Stk. 4. Toldlukke må ikke uden de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse fratages i toldområdet eller om bord i skibe eller fly i fart mellem steder i toldområdet.

§ 80.§-link ↗

5) De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele kiosker i toldlufthavne bevilling til fritagelse for told og afgifter af uberettigede varer samt af varer, for hvilke der kræves godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter, når de pågældende varer er bestemt til flypassagerer, der udrejser af toldområdet.

Stk. 2. 5) Skatteministeren bestemmer, hvilke varer der kan tilføres kiosker i toldlufthavne, samt fastsætter de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med kiosker i toldlufthavne og om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med og toldbehandling af varer, der tilføres og fraføres de nævnte kiosker.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte begrænsninger med hensyn til den mængde told- og afgiftsfri varer, der fra kiosker i toldlufthavne kan tillades solgt til hver passager. Ministeren kan endvidere bestemme, at told- og afgiftsfri varer ikke må sælges til passagerer til visse steder eller med bopæl i visse lande.

§ 81.§-link ↗

De statslige told- og skattemyndigheder kan inddrage en bevilling, der er udstedt i medfør af § 80, stk. 1, såfremt virksomhedens indehaver eller de i virksomheden beskæftigede personer overtræder bestemmelserne i § 80 eller de i medfør af § 80 fastsatte bestemmelser eller tilsidesætter vilkårene i bevillingen.

Stk. 2. En bevilling, der er udstedt i medfør af § 80, stk. 1, bortfalder, såfremt bevillingshaveren mister rådigheden over sit bo eller standser sine betalinger.

§ 82.§-link ↗

Varemodtagere, der er hjemmehørende i toldområdet, og som foretager indførsel af varer i erhvervsmæssigt øjemed, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. Ved indførsel af varer i erhvervsmæssigt øjemed forstås indførsel, der foretages af en virksomhed i eller for dennes bedrift. Anmeldelse til registrering samt anmeldelse af ændringer i registrerede forhold skal ske, forinden vareindførsel foretages.

Stk. 2. Vareafsendere, der er hjemmehørende i toldområdet, og som foretager udførsel af varer i erhvervsmæssigt øjemed, skal efter de statslige told- og skattemyndigheders nærmere bestemmelse anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 83.§-link ↗

3)4) Afregningsperioden for told af varer, der indføres i erhvervsmæssigt øjemed af varemodtagere, der er registreret efter § 82, er måneden. Tolden af varer, der er fortoldet i afregningsperioden, skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 16. i måneden efter afregningsperioden. Udgør tolden under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. 5) Kredit efter stk. 1 er betinget af, at varemodtageren stiller sikkerhed i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

Stk. 3. Sikkerheden kan stilles ved:

§ 84.§-link ↗

Bestemmelserne i §§ 85-92 finder for så vidt angår forbrugsafgifter kun anvendelse, hvis afgifterne efter forbrugsafgiftslovgivningens regler svares i forbindelse med indførslen.

§ 85.§-link ↗

3) Afregningsperioden for forbrugsafgifter af varer, der indføres i erhvervsmæssigt øjemed af varemodtagere, der er registreret efter § 82, er måneden. Afgiften af varer, der er fortoldet i afregningsperioden, skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder inden udgangen af måneden efter afregningsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

§ 86.§-link ↗

Told og afgifter af varer, der indføres til privat brug, skal betales ved fortoldningens afslutning. Er varerne i postvæsenets eller jernbanens værge, betales tolden og afgifterne dog i forbindelse med varernes udlevering.

Stk. 2. Told og afgifter af varer, der indføres i erhvervsmæssigt øjemed af varemodtagere, der er hjemmehørende uden for toldområdet, skal betales ved fortoldningens afslutning.

Stk. 3. Told og afgifter af varer, der indføres til en varemodtager, hvis bo er under konkursbehandling eller tvangsakkordforhandling, eller hvis dødsbo behandles efter kapitel III i lov om skifte af dødsbo og fællesbo, skal betales ved fortoldningens afslutning. Det samme gælder, hvis varemodtageren ved eksekution er fundet ude af stand til for tiden at betale sin gæld, hvis han har standset sine betalinger eller er under frivillig akkord eller likvidation.

Stk. 4. Told og afgifter af varer, der indføres til varemodtagere, som efter § 91 ikke har adgang til kredit, skal betales ved fortoldningens afslutning.

Stk. 5. Told af varer, for hvilke der ikke er stillet sikkerhed efter § 83, stk. 2, skal betales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 5. hverdag efter fortoldningsdagen.

Stk. 6. (* 2) Overskrides fristen i stk. 5, pålægges det den, hvem betalingen påhviler, at betale en afgift for den pågældende fortoldningsekspedition. Afgiftens størrelse fastsættes af skatteministeren. Afgiften betales efter reglerne for betaling af told, jf. § 83, stk. 1.

Stk. 7. Betales told og afgifter i de i stk. 1-5 nævnte tilfælde ikke ved fortoldningens afslutning, kan de statslige told- og skattemyndigheder tage varerne i bevaring eller forlange dem genudført.

Stk. 8. Betales told og afgifter af varer, der er taget i bevaring efter stk. 7, ikke inden 3 måneder efter fortoldningens afslutning, bortsælges varerne ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Varer, der efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn er ukurante eller urealisable, kan dog efter fristens udløb destrueres under toldkontrol. Nettoprovenuet af auktionssalget tilfalder statskassen, medmindre varemodtageren inden 1 år efter auktionen begærer auktionskøbesummen udbetalt, i hvilket tilfælde den udbetales med fradrag af told og afgifter samt påløbne omkostninger ved opbevaring og salg.

Stk. 9. 4) Varer, der i medfør af § 87, nr. 2, er afstået til fordel for statskassen, bortsælges ligeledes ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Varer, der efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn er ukurante eller urealisable, kan dog destrueres under toldkontrol. Nettoprovenuet af auktionssalget tilfalder statskassen.

§ 87.§-link ↗

4) Toldskyld opstår ikke for:

§ 88.§-link ↗

Godtgørelse eller regulering af told og forbrugsafgifter for varemodtagere, der har kredit efter §§ 83 og 85, sker ved fradrag i varemodtagernes tilsvar af henholdsvis told og forbrugsafgifter efter de nævnte bestemmelser.

Stk. 2. Såfremt begæring om godtgørelse eller regulering efter stk. 1 er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest den 10. dag i en afregningsperiode, foretages fradraget i varemodtagerens tilsvar af told og forbrugsafgifter for den pågældende afregningsperiode. I andre tilfælde foretages fradraget i tilsvaret for den følgende afregningsperiode.

Stk. 3. (* 3) Overstiger det samlede godtgørelses- eller reguleringsbeløb told- eller afgiftstilsvaret, udbetales det overskydende beløb til varemodtageren. Overskydende beløb under 50 kr. udbetales ikke.

§ 89.§-link ↗

Betales skyldig told efter § 83 eller § 86, stk. 5, bidrag efter § 83, stk. 4, afgift efter § 86, stk. 6, beløb efter § 108 a, stk. 2, eller ekspeditionsafgift efter § 124 a ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. dag efter afregningsperiodens udløb.

Stk. 2. Betales skyldige forbrugafgifter efter § 85 ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. dag i den 2. måned efter afregningsperiodens udløb.

Stk. 3. 3) Rentebeløb efter stk. 1 og 2 fastsættes altid til mindst 50 kr.

Stk. 4. 2) Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af told og afgifter m.v.

Stk. 5. Ubetalte told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 83, stk. 4, afgift efter § 86, stk. 6, beløb efter § 108 a, stk. 2, og ekspeditionsafgift efter § 124 a kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

§ 90.§-link ↗

Krav om tilbagebetaling af for meget opkrævet told samt krav om efterbetaling af for lidt opkrævet told forældes efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

Stk. 2. De regler, der efter stk. 1 gælder for forældelse af krav vedrørende told, finder tilsvarende anvendelse på krav om tilbagebetaling og efterbetaling af beløb, der ved varers fortoldning er opkrævet for meget eller for lidt i forbrugsafgifter.

§ 91.§-link ↗

De statslige told- og skattemyndigheder kan fratage en varemodtager retten til kredit efter §§ 83 og 85, såfremt den pågældende gentagne gange ikke har overholdt den i medfør af § 76, stk. 3, fastsatte frist for angivelse til fortoldning eller genudførsel af registrerede varer, eller såfremt han gentagne gange ikke har indbetalt skyldige told- og afgiftsbeløb rettidigt.

§ 92.§-link ↗

(Ophævet)

§ 93.§-link ↗

Den, der indfører eller lader indføre varer i toldområdet, eller som råder over varer, for hvilke der er meddelt betinget told- og afgiftsfrihed, eller varer, som er under udførsel i uberigtiget stand eller mod told- og afgiftsgodtgørelse, samt føreren eller ejeren af eller den, der har rådighed over befordringsmidler, hvori uberigtigede eller betinget told- og afgiftsfri varer transporteres, hæfter for de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb efter skatteministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 2. Told- og afgiftsbeløbene ansættes af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af samtlige foreliggende oplysninger om de pågældende varer.

§ 94.§-link ↗

De statslige told- og skattemyndigheder kan træffe aftale med havne, fragtcentraler o. lign. om at stille fornødne indretninger til rådighed for registrering (godsregistrering) af indførte varer samt til brug ved udførselskontrol.

§ 95.§-link ↗

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med og toldbehandling af bjærgede fartøjer, fly og gods.

Kapitel 9 · Frihavne og toldoplag

§ 96.§-link ↗

Ved en frihavn forstås et i toldområdet beliggende afspærret havneområde, der bevogtes af de statslige told- og skattemyndigheder, og som med hensyn til told og afgifter betragtes som udland.

Stk. 2. Frihavne kan kun oprettes ved lov.

§ 96 a.§-link ↗

5) Opbevaring af varer i frihavne uden betaling af told sker i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

§ 97.§-link ↗

Reglerne i §§ 71-79 finder tilsvarende anvendelse på trafikken og vareførslen mellem frihavne og den øvrige del af toldområdet.

§ 98.§-link ↗

Frihavnsvirksomhed og de på frihavnsområdet beliggende virksomheder og lagre er underkastet de bestemmelser, der fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder eller andre statslige myndigheder om kontrol såvel ved frihavnsområdets grænser som på frihavnsområdet, til beskyttelse af told- og afgiftsinteresser og varetagelse af de de statslige told- og skattemyndigheder i øvrigt pålagte opgaver, herunder kontrollen med varers indførsel og udførsel.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere bestemmelser om bevogtning af frihavne og om den af toldmæssige grunde nødvendige regulering af trafikken til og fra frihavne.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder har ret til overalt på et frihavnsområde at foretage undersøgelse af befordringsmidler samt eftersyn på personer, når dette sker under iagttagelse af reglerne i § 74, stk. 2 og 3.

§ 99.§-link ↗

Frihavnens ejer skal vederlagsfrit opføre og vedligeholde gitre og andre afspærringer, som efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn er nødvendige for bevogtningen.

Stk. 2. Frihavnens ejer skal endvidere opføre og vedligeholde de for de statslige told- og skattemyndigheder nødvendige bygninger og lokaler. Toldvagthuse og toldlokaler ved havneindløb, toldporte og brovægte stilles vederlagsfrit til rådighed for de statslige told- og skattemyndigheder. For benyttelsen af andre bygninger og lokaler betaler de statslige told- og skattemyndigheder en afgift, der fastsættes efter kostprisprincippet.

Stk. 3. Sædvanlig indre vedligeholdelse af de i stk. 2 nævnte bygninger og lokaler påhviler de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 100.§-link ↗

I en frihavn kan, medmindre andet er særligt foreskrevet, opbevares varer af enhver beskaffenhed uanset deres mængde og oprindelse, og uanset hvilket land de kommer fra eller er bestemt til.

§ 101.§-link ↗

5) (Ophævet)

§ 102.§-link ↗

5) (Ophævet)

§ 103.§-link ↗

5) (Ophævet)

§ 104.§-link ↗

5) Personlig brug eller forbrug i en frihavn af varer, der er tilført denne i uberigtiget stand eller mod fritagelse for eller godtgørelse af afgifter, er, bortset fra tilladt forbrug af proviant i skibe, forbudt. Køb, modtagelse, salg eller levering af de foran nævnte varer til personlig brug eller forbrug i en frihavn er ligeledes forbudt.

§ 105.§-link ↗

Skatteministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang og på hvilke betingelser højt beskattede varer, der særlig må befrygtes at kunne gøres til genstand for indsmugling, kan indføres til en frihavn samt opbevares på og fraføres lagre i en frihavn.

§ 106.§-link ↗

Etablering af detailudsalg og industrivirksomheder samt udlejning af lokaler og pladser til andet formål end handels- og industrivirksomhed må kun finde sted efter tilladelse fra de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 107.§-link ↗

5) Oplæggelse af varer på toldoplag, herunder i provianteringsvirksomheder, sker i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.

§ 108.§-link ↗

5) De statslige told- og skattemyndigheder kan i følgende tilfælde meddele tilladelse til oprettelse af toldoplag til opbevaring af indførte varer i ikke afgiftsberigtiget stand:

§ 108 a.§-link ↗

5) De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele provianteringsvirksomheder bevilling til fritagelse for afgifter af varer, for hvilke der kræves godtgørelse af eller fritagelse for afgifter, eller som tilføres fra andre provianteringsvirksomheder.

Stk. 2. Provianteringsvirksomheder kan meddeles bevilling for varer, der er bestemt til eksport, til proviantering af skibe og fly i toldområdet eller til brug for diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer i toldområdet.

§ 108 b.§-link ↗

5) Skatteministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om oprettelse, indretning og benyttelse af toldoplag og provianteringsvirksomheder, om tidspunktet for betaling af afgifter af varer, der fraføres toldoplag og provianteringsvirksomheder, om bevillingshaverens hæftelse og sikkerhedsstillelse for afgifter af de tilførte varer, om tilbagekaldelse og bortfald af sådanne bevillinger samt om de statslige told- og skattemyndigheders kontrol med varer, der tilføres og fraføres toldoplag eller provianteringsvirksomheder.

Kapitel 10 · Andre bestemmelser

§ 109.§-link ↗

Det påhviler de statslige told- og skattemyndigheder efter anmodning i fornødent omfang at yde bistand med oplysninger og attestation, når der i udlandet kan opnås toldlempelse eller andre fordele for varer, der udføres fra toldområdet, såfremt varerne er ledsaget af et dokument vedrørende oprindelse, toldgodtgørelse m.v.

Stk. 2. Skatteministeren kan på nærmere fastsatte betingelser autorisere organisationer, der fremsætter anmodning herom, til at udstede de i stk. 1 nævnte dokumenter.

Stk. 3. I tilfælde, hvor en stat, der indrømmer toldpræference for varer, der er indført herfra til den pågældende stats område, ønsker iværksat en undersøgelse af rigtigheden af dokumenter vedrørende oprindelse, toldgodtgørelse og toldmæssig status for sådanne varer, samt i øvrigt i tilfælde, hvor der er fremkommet forhold, som giver rimelig grund til at iværksætte en sådan undersøgelse, kan de statslige told- og skattemyndigheder afkræve en næringsdrivende oplysninger om forhold, der er af betydning for undersøgelsen, samt, i det omfang forholdene nødvendiggør det, efterse hans forretningslokaler, regnskabsmateriale og korrespondance m.v. Dette gælder også virksomheder, der er beliggende i en frihavn i toldområdet.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler vedrørende de statslige told- og skattemyndigheders virksomhed i medfør af stk. 1 og 3.

Stk. 5. Skatteministeren kan på nærmere fastsatte betingelser autorisere her i landet hjemmehørende sammenslutninger til at udstede dokumenter (carneter), som over for myndigheder i andre stater garanterer for betaling af told og afgifter af varer, der i medfør af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale udføres herfra til midlertidig anvendelse i eller til transitering af en sådan stat.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte sådanne regler om godkendelse af kautionister, der er nødvendige for anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers regler om fællesskabsforsendelse.

§ 110.§-link ↗

De i denne lov eller i medfør heraf fastsatte regler vedrørende toldkontrol og toldbehandling skal kunne bringes i anvendelse uden for toldområdet i det omfang, det fastsættes ved mellemfolkelig aftale. Skatteministeren bekendtgør omfanget af sådanne udvidelser.

§ 111.§-link ↗

Inden for rammerne af denne lovs bestemmelser kan skatteministeren indgå overenskomster med fremmede stater om samarbejde til bekæmpelse af smugleri og træffe nødvendige foranstaltninger til sådanne overenskomsters gennemførelse.

Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at toldbevogtningspersonale fra en fremmed stat, med hvilket der træffes aftale om fælles bevogtning til bekæmpelse af ulovlig vareindførsel eller -udførsel, under udøvelsen af sin virksomhed på de i aftalen omfattede dele af dansk toldområde, skal have samme beføjelser og nyde samme retsbeskyttelse, som tilkommer dansk toldbevogtningspersonale.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor der i denne lov er fastsat særlige bestemmelser om kontrol og straf m.v. vedrørende højt beskattede varer, fastsætter skatteministeren, hvilke varer der skal anses som sådanne.

§ 112.§-link ↗

Inden for rammerne af konventionen af 7. september 1967 mellem De Europæiske Fællesskabers medlemsstater om gensidig bistand mellem deres toldadministrationer kan de statslige told- og skattemyndigheder yde bistand til toldadministrationerne i de nævnte stater og i andre stater, der har tiltrådt konventionen.

Stk. 2. Toldtjenestemænd fra de i stk. 1 omhandlede stater, der i overensstemmelse med konventionen befinder sig på dansk territorium, nyder herunder samme retsbeskyttelse og er undergivet samme strafansvar, som gælder for danske toldtjenestemænd.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders bistand efter stk. 1.

§ 113.§-link ↗

Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

§ 114.§-link ↗

Skatteministeren fastsætter de statslige told- og skattemyndigheders ekspeditionstid og kan fastsætte gebyrer for toldforretninger, der foretages uden for ekspeditionstiden.

§ 115.§-link ↗

Ved afgivelse af begæringer, angivelser, deklarationer, erklæringer m.v. skal benyttes blanketter, hvis rubricering og tekniske udformning bestemmes af de statslige told- og skattemyndigheder. Blanketterne anskaffes af publikum.

§ 116.§-link ↗

(* 4) (Ophævet)

§ 116 a.§-link ↗

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. 4) Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af de statslige told- og skattemyndigheder, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

§ 116 b.§-link ↗

3) Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 39 d finder tilsvarende anvendelse på told-, afgifts- og rentebeløb, bidrag efter § 83, stk. 4, afgift efter § 86, stk. 6, gebyrer efter § 89, stk. 4, beløb efter § 108 a, stk. 2, ekspeditionsafgift efter § 124 a og administrative bøder efter kapitel 11. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af toldbeløb m.v.

Kapitel 11 · Bestemmelser om straf m.v.

§ 117.§-link ↗

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

§ 118.§-link ↗

Forefindes i befordringsmidler, der er ankommet til toldområdet, told- eller afgiftspligtige varer, som ikke er optaget i ladningsdokumenterne, og som ikke behørigt er angivet for de statslige told- og skattemyndigheder, anses varerne som forsøgt indsmuglet af disses ejer, medmindre denne sandsynliggør, at der ikke har foreligget forsøg på indsmugling.

Stk. 2. Træffes et fartøj på under 120 tons netto inden for toldområdet med højt beskattede varer om bord til et told- og afgiftsbeløb af mindst 500 kr., anses forsøg på indsmugling at foreligge, medmindre der skabes overvejende sandsynlighed for, at fartøjet ikke sejler i smuglerøjemed.

§ 119.§-link ↗

Anvendelse af dansk fartøj til erhvervsmæssigt smugleri af alkoholholdige varer til de fremmede stater, som har ratificeret den i Helsingfors den 19. august 1925 undertegnede konvention om bekæmpelse af smugleri af alkoholholdige varer, medfører, medmindre forholdet er omfattet af borgerlig straffelovs § 289, straf efter § 117 for såvel ejeren eventuelt rederen, som for befragteren af fartøjet og dettes fører, for så vidt disse vidste eller burde vide, at fartøjet blev anvendt til smugleri. Som smugleri anses også overlosning af varerne uden for de pågældende staters toldområder under omstændigheder, som gør det overvejende sandsynligt, at varerne agtes indsmuglet i et af disse. Fartøjet hæfter for forskyldte bøder.

§ 120.§-link ↗

Med bøde straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af § 117 eller borgerlig straffelovs § 289, forsætligt, groft uagtsomt eller i gentagne tilfælde inden for 2 år over for de statslige told- og skattemyndigheder til brug i toldforhold:

§ 121.§-link ↗

På samme måde som anført i § 120 straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

§ 122.§-link ↗

Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af § 117 eller borgerlig straffelovs § 289, forsætligt eller groft uagtsomt:

§ 123.§-link ↗

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

§ 124.§-link ↗

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan de statslige told- og skattemyndigheder tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til personer, der er forhyret med skibe i udenrigsfart, samt personer, der ikke er bosiddende her i landet, kan de statslige told- og skattemyndigheder træffe en foreløbig afgørelse om bøde og efterbetaling. Den, som afgørelsen vedrører, kan inden for en frist af 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt ham, kræve den indbragt for domstolene. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse og om fristen herfor. Sagens indbringelse for retten foranlediges af de statslige told- og skattemyndigheder. Den pågældende kan ikke ved at kræve sagen indbragt for domstolene befri sig for forpligtelse til at efterkomme de statslige told- og skattemyndigheders afgørelse, indtil rettens afgørelse måtte foreligge.

Stk. 3. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 5. Sager angående overtrædelse af § 117 og §§ 120-123 behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 124 a.§-link ↗

2) Overskridelse af en i medfør af § 76, stk. 3, fastsat frist for angivelse af varer til fortoldning eller udførsel straffes ikke, medmindre forholdet er omfattet af § 117, men det pålægges den, hvem angivelsespligten påhviler, at betale en ekspeditionsafgift for hver angivelse, der indgives for sent.

Stk. 2. Ekspeditionsafgiften betales efter reglerne for betaling af told, jf. §§ 83 og 86.

Stk. 3. 2) Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om ekspeditionsafgiftens størrelse samt om fremgangsmåden ved pålæggelse og opkrævning af ekspeditionsafgiften.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage for betaling af ekspeditionsafgift efter stk. 1, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.

§ 125.§-link ↗

I tilfælde, hvor der ved overtrædelse af denne lov eller de i medfør af loven fastsatte bestemmelser er gjort brug af en af de statslige told- og skattemyndigheder meddelt bevilling eller tilladelse, kan bevillingen eller tilladelsen inddrages.

§ 126.§-link ↗

2) Varer, der forefindes under smugleri eller forsøg herpå eller i forbindelse med undersøgelse efter § 73, stk. 6, tages i bevaring af de statslige told- og skattemyndigheder eller af politiet på de statslige told- og skattemyndigheders vegne. I øvrigt kan indsmuglede varer eller andre varer, med hensyn til hvilke told eller afgift er unddraget eller søgt unddraget det offentlige, tages i bevaring eller beslaglægges af de nævnte myndigheder under iagttagelse af de i §§ 824 og 825 i lov om rettens pleje fastsatte regler om beslaglæggelse af ting, der findes at burde konfiskeres.

Stk. 2. Når skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt, udleveres varer, der er taget i bevaring eller beslaglagt, under iagttagelse af de gældende almindelige indførselsforskrifter til den, hos hvem de er taget i bevaring eller beslaglagt, eller til anden, der godtgør at være berettiget til varerne. Er varerne ikke afhentet inden 2 måneder efter udløbet af den måned, i hvilken sagen er endeligt afgjort, bortsælges de af de statslige told- og skattemyndigheder ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Varer, der efter de statslige told- og skattemyndigheders skøn er ukurante eller urealisable, kan dog efter fristens udløb destrueres under toldkontrol. Af det ved auktionen indkomne beløb dækkes først det offentliges omkostninger ved opbevaring og salg og derefter skyldige told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger. Et eventuelt overskud udbetales til ejeren, såfremt han melder sig inden forløbet af 3 år efter auktionen og behørigt godtgør sin ejendomsret til de bortsolgte varer.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder kan efter ansøgning forlænge den i stk. 2, 2. pkt., nævnte frist, dog højst til 1 år.

Stk. 4. Med hensyn til sikring og inddrivelse af bødekrav og sagsomkostninger finder stk. 2 kun anvendelse med de begrænsninger, som er fastsat i borgerlig straffelovs § 76 vedrørende konfiskation efter samme lovs § 75, stk. 2.

§ 127.§-link ↗

Befordringsmidler, der har været anvendt ved indsmugling eller forsøg på indsmugling af højt beskattede varer eller til befordring af sådanne indsmuglede varer i toldområdet, kan tilbageholdes af de statslige told- og skattemyndigheder eller af politiet på de statslige told- og skattemyndigheders vegne, indtil de told-, afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger, der er forskyldt af ejeren eller af fører, mandskab eller andre i tjeneste på befordringsmidlet, er betalt, eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i befordringsmidlet.

Stk. 2. 2) Med hensyn til de nævnte myndigheders iværksættelse af tilbageholdelsen finder de i §§ 824 og 825 i lov om rettens pleje fastsatte regler om beslaglæggelse af ting, der findes at burde konfiskeres, tilsvarende anvendelse. Tilbageholdelse kan kun ske, såfremt det er påkrævet for at sikre betaling af de nævnte beløb. Var den, der havde rådighed over befordringsmidlet under dettes benyttelse ved indsmugling m.v., uberettiget i besiddelse af det, kan tilbageholdelse ikke ske.

Kapitel 12 · Ikrafttrædelsesbestemmelser m.m.

§ 128.§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. januar 1973 og kommer til anvendelse også for alle varer, der ved dens ikrafttræden er indført, men endnu ikke fortoldet.

Stk. 2. Toldlov nr. 524 af 18. december 1970 ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. (Overgangsbestemmelser, udeladt)

§ 129.§-link ↗

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler til gennemførelsen af denne lov.