Ændringslov nr. 133 · 1992

Historisk

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Praktikophold i udlandet)

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Praktikophold i udlandet)

Dokumentdato: 26. feb. 1992Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990, som ændret ved lov nr. 321 af 29. maj 1991, foretages følgende ændringer: 1. I § 5 indsættes som stk. 4: » Stk. 4. En skole kan optage elever til en erhvervsuddannelses 3. og følgende skoleperioder uden uddannelsesaftale, hvis eleven har gennemført de forudgående skoleperioder, og hvis eleven er eller umiddelbart før optagelsen har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg om optagelsen.« 2. I § 31 indsættes som stk. 2: » Stk. 2. Det faglige udvalg træffer afgørelse om, hvorvidt praktikuddannelse i form af beskæftigelse i udlandet, jf. § 5, stk. 4, kan sidestilles med praktikuddannelse i henhold til stk. 1.« 3. § 38, stk. 5, affattes således: » Stk. 5. De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til: 1) Valg af grundfag for den enkelte uddannelse, jf. § 25, stk. 2. 2) Godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46. 3) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge under 18 år på den enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4 og 5. 4) Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2. 5) Afkortning eller forlængelse af uddannelser, jf. §§ 57-59. 6) Afgørelser i henhold til § 31, stk. 2, om, hvorvidt praktikuddannelse i form af beskæftigelse i udlandet kan sidestilles med praktikuddannelse i henhold til § 31, stk. 1. De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 1, 4, 5 og 6 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.« 4. § 48, stk. 1, 1. punktum, affattes således: »Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. dog § 5, stk. 4, og § 31, stk. 2.«

§ 2§-link ↗

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 485 af 21. juni 1991, som ændret ved § 4 i lov nr. 891 af 21. december 1991 om ophævelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag og om ændring af merværdiafgiftsloven (momsloven) m.v., foretages følgende ændringer: 1. § 1, nr. 3, affattes således: »3) at administrere finansieringsordningerne i henhold til kapitel 5 og 5 a.« 2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »lønsum m.v.«: », samt Julemærkefonden.« 3. I § 6 indsættes som 2. pkt.: »Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.« 4. Overskriften til kapitel 5 affattes således: »Finansiering af udgifter til foranstaltninger for elever uden uddannelsesaftale med en virksomhed i Danmark«. 5. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 14 a,» til: »§§ 14 a-e,». 6. Efter § 14 a indsættes i kapitel 5 a:

§ 3§-link ↗

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

§ 4§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. marts 1992. De i § 2, nr. 6, nævnte ydelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion kan ydes til udgifter afholdt af elever eller virksomheder efter den 15. januar 1992.

Stk. 2. Udbetaling af ydelser efter §§ 14 b-e, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6, vedrører elever, der har påbegyndt den støtteberettigende undervisning eller det støtteberettigende virksomhedsophold senest den 31. december 1994. Ydelserne kan oppebæres indtil uddannelsens afslutning inden for den normale uddannelsestid.

Stk. 3. Ansøgning om ydelserne efter stk. 2 skal være indgivet til Arbejdsgivernes Elevrefusion senest den 1. juli 1995.