Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af dobbeltbeskatningen af aktieudbytte) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om indkomst- og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 4. oktober 1990, foretages følgende ændringer: 1. § 2 affattes således: » § 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst og udbytteindkomst.« 2. § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således: »4) aktieudbytte omfattet af ligningslovens§ 16 A bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 3, 5) skattepligtig fortjeneste eller skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 og 2 a eller ligningslovens § 16 B bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2,». 3. Efter § 4 indsættes: » § 4 a. Udbytteindkomst omfatter det samlede beløb af: 1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, 2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, 3) udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse at udlodde de i indkomståret indtjente renter, udbytter, kursgevinster og aktieavancer som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, litra a-c. Det gælder dog kun den del af beløbet, der svarer til forholdet mellem foreningens samlede indtægt ved udbytte fra selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2, og foreningens samlede udlodning. Stk. 2. Udbytteindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.« 4. I § 5, nr. 2, ændres »§ 7 og« til: »§ 7,». 5. I § 5, nr. 3, ændres »§ 8.« til: »§ 8 og«. 6. I § 5 indsættes som nr. 4: »4) skat af udbytteindkomst efter § 8 a.« 7. Efter § 8 indsættes: » § 8 a. Skat af udbytteindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67. Stk. 2. Skat af udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 45 pct. Skat af udbytteindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67. Stk. 3. Er en gift persons udbytteindkomst lavere end det i stk. 1-2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, såfremt en gift person dør og der foretages en ansættelse af afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret efter kildeskattelovens §§ 13 eller 20 C, stk. 1, 2. pkt. Det er en forudsætning, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den længstlevende ægtefælle ikke lever sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Stk. 5. Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.« 8. § 9, 1.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Den efter §§ 6-8 og 8 a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien ikke kan fradrages i den almindelige indkomstskat efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 7, 8 og 8 a, stk. 2.« 9. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 7-8« til: »§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«. 10. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 7-8« til: »§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2,». 11. I § 13, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 7-8« til: »§§ 7, 8 og 8 a, stk. 2«. 12. I § 15 indsættes som nyt stk. 2 og 3: »Stk. 2. Udbytteindkomst som nævnt i § 4 a, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., indgår ikke i den skattepligtige indkomst, men beskattes endeligt med 30 pct. Dette gælder, uanset om boet i øvrigt er fritaget for at betale indkomstskat efter kildeskattelovens § 16, stk. 1. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af udbytteindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i boets skat efter kildeskattelovens § 67. Stk. 3. Udbytteindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., indgår i boets skattepligtige indkomst med 75 pct. af det overskydende beløb. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i boets skat efter kildeskattelovens § 67.« Stk. 2 bliver herefter stk. 4. 13. § 19, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte indkomstskatter m.v. nedsat efter stk. 1 og § 9 og forhøjet med skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, og formueskat overstiger 78 pct. af skatteyderens skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, nedsættes skatten. Først nedsættes formueskatten og herefter indkomstskatten til staten bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, således at det samlede skattebeløb udgør 78 pct. af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Formueskatten kan dog højst nedsættes med 6o pct. Det samlede nedslag i formueskatten og indkomstskatten til staten kan ikke overstige den samlede formueskat.« 14. § 19, stk. 3, 2.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Opgørelsen af skatteloftsindkomsten sker på grundlag af den skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, idet der ses bort fra underskud, der er overført fra ægtefællen, og fra underskud, der er fremført fra tidligere indkomstår. Skatteloftsindkomsten forhøjes med den anden ægtefælles positive kapitalindkomst og udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2. Er den anden ægtefælles kapitalindkomst negativ, nedsættes skatteloftsindkomsten med et tilsvarende beløb.« 15. I § 19, stk. 4, affattes nr. 2 således: »2) Almindelig indkomstskat til staten, skat af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, samt kommunal og amtskommunal indkomstskat beregnet af skatteloftsindkomsten. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten, beregnes de nævnte skatter af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2.« 16. § 19, stk. 5, 1.-2. pkt., affattes således: »Udgør de indkomst- og formueskatter, der beregnes efter stk. 4, mere end 78 pct. af skatteloftsindkomsten, der opgøres efter stk. 3, nedsættes ægtefællernes samlede formueskat og indkomstskat til staten bortset fra den del af skatten efter § 8 a, stk. 2, der afregnes over for kommunerne efter kildeskattelovens § 64, stk. 8, med det overskydende beløb. Er ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2, mindre end skatteloftsindkomsten, nedsættes de nævnte skatter dog med det beløb, hvormed indkomst- og formueskatterne overstiger 78 pct. af ægtefællernes samlede skattepligtige indkomst med tillæg af udbytteindkomst efter § 8 a, stk. 2.« 17. I § 20, stk. 1, ændres »§§ 7, 10, 15, 16 og 18« til: »§§ 7, 8 a, 10, 15, 16 og 18«. § 2 I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 17. august 1990, indsættes i § 2 som stk. 7: »Stk. 7. Udbytteindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, skal ikke selvangives.« § 3 I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 31. august 1990, foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk.1, litra d, ophæves. 2. I § 2, stk. 2, ophæves 3. pkt. 3. I § 13 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet.« 4. I overskriften til afsnit IV udgår »og skattegodtgørelse«. 5. § 17 A ophæves. 6. I § 27, stk. 3, udgår »d),». § 4 I lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 20. august 1990, foretages følgende ændringer: 1. I § 8, stk. 1, udgår »samt godtgørelse som nævnt i § 12«. 2. I § 10 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet.« 3. § 12 ophæves. § 5 I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 562 af 6. august 1990, foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 1, litra g, ophæves. 2. I § 2, stk. 1, litra h, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«. 3. § 2, stk. 5, ophæves. Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8. 4. I § 14, stk. 1, udgår »samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, vedrørende aktieudbytte m.v., der er oppebåret før dødsfaldet,». 5. I § 14, stk. 2, udgår to steder »samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,». 6. I § 16, stk. 1, indsættes efter sidste punktum: »Indeholdt udbytteskat, der er endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, udbetales ikke.« 7. I § 25 A, stk. 4, udgår », herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,». 8. I § 31, stk. 3, 2. pkt., og i § 32, stk. 4, 2. pkt., ændres »af indkomst og formue« til: »af anden indkomst end udbytteindkomst omfattet af personskattelovens § 15, stk. 2, og af formue«. 9. § 51 A, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. 10. I § 55, stk. 1, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1, og § 62, stk. 1, udgår »samt eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1,». 11. I § 64 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke: » Stk. 8. Staten afregner over for kommunerne en andel af skat af udbytteindkomst. Andelen beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af udbytteindkomsten, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2.« Stk. 8 bliver herefter stk. 9. 12. I § 64, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 7« til: »stk. 7-8«. 13. I § 65, stk. 2, udgår »eller i skattegodtgørelsen efter selskabsskattelovens § 17 A«. 14. § 65 A, stk. 1, ophæves. Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2. 15. § 67, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.« 16. I § 67, stk. 2, 1. pkt., ændres »et beløb svarende til 30 pct. af det erhvervede udbytte« til: »udbytteskatten«. 17. I § 67, stk. 3, ændres »30 pct. af det erhvervede udbytte« til: »udbytteskatten«. 18. § 67, stk. 6, affattes således: » Stk. 6. For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, eller modregnes udbytteskatten i særlig indkomstskat af udbyttet efter stk. 1, sidste punktum, udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr. eller derover.« 19. § 67 A ophæves. § 6 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1990, foretages følgende ændringer: 1. I § 8 B, stk. 2, udgår »,herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.«. 2. § 15, stk. 4, nr. 3, affattes således: »3) udbytter efter § 16 A,». 3. I § 16 A, stk. 1, udgår », herunder den i § 17 A i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede skattegodtgørelse«. § 7 I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 575 af 22. august 1989, som ændret ved § 25 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer: 1. § 5, stk. 3, affattes således: » Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt skat efter personskattelovens § 8 a af udbytte fra aktier, der indgår i virksomheden, omfattes ikke af stk. 1.« 2. I § 6, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Udbytteindkomst efter personskattelovens § 4 a af aktier m.v., der indgår i virksomheden, jf. § 1, stk. 2, medregnes dog ikke ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige overskud.« § 8 I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 5. november 1987, som senest ændret ved lov nr. 356 af 1. juni 1990, indsættes i § 5, stk. 5, efter sidste punktum: »Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4, eller lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. § 10, stk. 3, kan kun fradrages med det beløb, hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen.« § 9 I lov om investeringsfonds, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 17. april 1990, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, udgår i § 4, stk. 1, »,herunder skattegodtgørelse efter § 17 A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.,». § 10 I lov nr. 143 af 13. april 1983 om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., som senest ændret ved lov nr. 823 af 19. december 1989, udgår i § 1, stk. 2, »samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A«. § 11 I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 4. oktober 1990, udgår i § 3, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 3 og 8, »samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A«. § 12 Loven har virkning fra og med indkomståret 1991. Givet på Christiansborg Slot, den 10. april 1991 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Anders Fogh Rasmussen