Lov nr. 426 · 1990

Historisk

Lov om mærkning af tobaksvarer og om tjæreindhold i cigaretter

Lov om mærkning af tobaksvarer og om tjæreindhold i cigaretter

Dokumentdato: 13. jun. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Sundhedsministeren kan fastsætte bestemmelser til gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers retsakter om mærkning af tobaksvarer og om tjæreindhold i cigaretter.

§ 2.§-link ↗

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilsyn og kontrol med overholdelse af bestemmelser fastsat med hjemmel i § 1.

Stk. 2. I bestemmelserne kan der pålægges den, der fremstiller, indfører eller forhandler tobaksvarer, pligt til at give sundhedsministeren alle relevante oplysninger samt vederlagsfrit at afgive prøver af produktet.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om udførelse af analyser og undersøgelser af stoffer og produkter, herunder at de skal udføres efter bestemte metoder og foretages på nærmere angivne laboratorier og institutioner for producentens eller importørens regning.

Stk. 4. Sundhedsministeren kan meddele påbud eller forbud, når der konstateres overtrædelser af loven eller regler udstedt i medfør af loven.

§ 3.§-link ↗

Sundhedsministeren kan bemyndige en institution under Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser efter loven.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelser ikke skal kunne indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 4.§-link ↗

Sundhedsministeren kan i bestemmelser, der fastsættes efter §§ 1 og 2, fastsætte straf af bøde for overtrædelse af regler i bestemmelserne.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 5.§-link ↗

Loven træder i kraft den 31. december 1991.

§ 6.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.