§ 1.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionernes formål er på videnskabeligt grundlag at give: 1) kommende præster i folkekirken en indførende pastoralteologisk uddannelse i præstens arbejdsområder, 2) præster i folkekirken en praktisk-teologisk efteruddannelse og 3) præster i folkekirken en almenteologisk efteruddannelse, herunder også en systematisk orientering i samfundsvidenskabelige, filosofiske, litterære og kunstneriske forhold med henblik på varetagelse af kirkens opgaver i det moderne samfund.
§ 2.§-link ↗
Præster og teologiske kandidater samt teologiske studenter har adgang til at deltage i undervisningen efter kirkeministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Kirkeministeren kan bestemme, at uddannelsesinstitutionerne kan give undervisning til andre end de i stk. 1 nævnte personer.
§ 3.§-link ↗
Kirkeministeren fastsætter efter indstilling af en af kirkeministeren nedsat permanent arbejdsgruppe vedrørende folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster nærmere regler om uddannelsens indhold og tilrettelæggelse.
§ 4.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionerne ledes af en fælles bestyrelse, beskikket for en 3-årig periode, bestående af:
§ 5.§-link ↗
Kirkeministeren ansætter øverste ansvarlige daglige ledere og faste lærere ved uddannelsesinstitutionerne efter indstilling fra bestyrelsen.
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om ansættelsen.
§ 6.§-link ↗
Udgifter ved uddannelsesinstitutionernes drift afholdes af fællesfonden, jf. lov om folkekirkens økonomi.
§ 7.§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. januar 1991. Samtidig ophæves lov nr. 257 af 26. maj 1976 om præstehøjskolen.