Lov nr. 221 · 1990

Historisk

Lov om udbygning af færgeterminalen i Helsingør

Lov om udbygning af færgeterminalen i Helsingør

Dokumentdato: 4. apr. 1990Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Med det formål at samle terminalbetjeningen af DSB's og Scandinavian Ferry Lines' (SFL) færgefarter mellem Helsingør og Helsingborg i et fællesanlæg i tilslutning til statshavnens søndre del bemyndiges trafikministeren til at 1) anlægge to nye færgelejer uden for Søndre mole, at ombygge DSB's eksisterende leje 1 i Helsingør statshavn og at nedrive DSB's eksisterende terminalbygning, 2) udbygge DSB's eksisterende opmarch-, til- og frakørselsarealer ved fornøden udflytning af den eksisterende kystindfatning langs dette område, 3) etablere alle nødvendige tilslutningsanlæg samt bygnings-, landgangs- og øvrige til terminalfunktionerne hørende anlæg på de eksisterende og indvundne arealer, 4) foretage de forlægninger og andre ændringer i det eksisterende offentlige vejnet og andet, som er nødvendige på grund af terminalanlægget, og 5) foretage de miljømæssige afværgeforanstaltninger, der måtte vise sig at være nødvendige af hensyn til det omgivende miljø.

§ 2.§-link ↗

De i § 1 nævnte arbejder kan iværksættes straks ved lovens ikrafttræden.

§ 3.§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.