§ 1.§-link ↗
Såfremt transport med danske skibe til eller fra en fremmed stat udsættes for mindre gunstig behandling end transport med skibe, der er registreret i den nævnte stat eller trediestat, eller hvis der i øvrigt iværksættes eller påtænkes iværksat foranstaltninger, der vil være til skade for international skibsfart, kan industriministeren til varetagelse af danske interesser i international skibsfart eller med henblik på at opfylde en international aftale med andre stater, hvis skibsfart er eller vil blive tilsvarende skadet, fastsætte bestemmelser: a) der forbyder eller begrænser indgåelse af aftaler om befragtning eller af transport med skibe, der er registreret i den fremmede stat, eller er stillet til rådighed for virksomheder i denne stat, b) der forbyder, begrænser eller regulerer de under a) anførte skibes anløb af dansk havn eller gør anløb betinget af, at der erlægges særlige afgifter, c) der forbyder, at skibe, der er registreret her i riget, uden særlig tilladelse stilles til rådighed for virksomheder i den fremmede stat.
§ 2.§-link ↗
I bestemmelser, der udfærdiges i henhold til § 1, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelserne.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.