Ændringslov nr. 731 · 1988

Historisk

Lov om ændring af retsplejeloven, lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov om retsafgifter (* 1) (Arrest og forbud, appel i fogedsager m.v.)

Lov om ændring af retsplejeloven, lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov om retsafgifter (* 1) (Arrest og forbud, appel i fogedsager m.v.)

Dokumentdato: 7. dec. 1988Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 2§-link ↗

I lov nr. 278 af 26. maj 1976 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. affattes § 6, stk. 3, således: " Stk. 3. Under forretningen kan indsigelser fremsættes over for pante- eller toldfogden, der underretter fogedretten om indsigelserne. Efter forretningen kan indsigelser fremsættes over for fogedretten. Fristen for fremsættelse af indsigelser er 4 uger fra forretningens foretagelse. Oversiddes fristen, afviser fogedretten indsigelsen. Justitsministeren kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter forretningen tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53."

§ 4§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. januar 1989. Retsplejelovens § 653 som affattet ved § 1, nr. 18, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Er anmodning om arrest eller forbud indgivet til fogedretten før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.