§ 1§-link ↗
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 607 af 14. oktober 1988, som ændret ved § 18 i lov nr. 700 af 22. november 1988, foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 1, nr. 5 og 6, affattes således: »5) følgende køretøjer a) køretøjer, der anvendes med tilladelse efter lov om buskørsel, b) køretøjer, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer, føreren indbefattet, og har et til køretøjet svarende antal passagersæder og ikke er indrettet til andet formål end personbefordring (busser), c) busser tilhørende plejehjem og lignende institutioner, og som med reduceret sædeantal anvendes til befordring af egne patienter, d) busser, som med reduceret sædeantal udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af patienter og donorer, (sygetransportkøretøjer), e) busser, der specielt er indrettet til erhvervsmæssig transport af teater- og orkestergrupper, film- og tv-hold samt deres udstyr. Køretøjerne må ikke benyttes til privat personbefordring, 6) biler med tilladt totalvægt over 4 tons, a) som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport. Der må ikke uden for førerrummet befordres andre personer end sådanne, som er nødvendige til af- og pålæsning af det transporterede gods. Det er dog tilladt at benytte køretøjerne til befordring af personer, der er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra en arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel. Køretøjerne må ikke benyttes til privat personbefordring, b) der er specielt indrettet som bibliotek eller til erhvervsmæssigt formål, f.eks. tandklinikker, udstillingsvogne, salgsvogne, mobile kontorer, værkstedsvogne og lignende. Der må ikke med køretøjet befordres personer uden for førerrummet. Køretøjerne må ikke benyttes til privat personbefordring,».
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning fra den 15. september 1988.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de fornødne overgangsbestemmelser.