Lovbekendtgørelse nr. 661 · 1988

Historisk

Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler (* 7)

Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler (* 7)

Dokumentdato: 26. okt. 1988Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Formål og virksomhed

§ 1.§-link ↗

Folkehøjskoler tilbyder voksne elever en almendannende undervisning og kan inden for denne give enkelte fag eller faggrupper en fremtrædende plads.

Stk. 2. Folkehøjskoler kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, tilbyde rettighedsgivende undervisning efter regler, der fastsættes af kulturministeren.

Stk. 3. Folkehøjskoler, der har tilrettelagt undervisningen efter stk. 1 med henblik på unge mellem 17 og 19 år, godkendes under navn af ungdomshøjskoler.

§ 2.§-link ↗

Landbrugsskoler tilbyder kurser til uddannelse af landbrugsmedhjælpere, landbrugsdriftsledere og landbrugsteknikere eller til uddannelse af gartnere og gartneriteknikere. De kan endvidere tilbyde kurser til uddannelse af mejerister og mejeriteknikere samt andre kurser med tilknytning til landbrugserhvervet eller gartnerfagene. Skoler, der alene tilbyder gartneriuddannelser, godkendes under navn af gartnerskoler.

Stk. 2. Kulturministeren bestemmer, hvilke landbrugsuddannelser den enkelte skole kan tilbyde, og udarbejder vejledende undervisningsplaner for de almindelige landbrugskurser. For gartneriuddannelserne kan kulturministeren udarbejde vejledende undervisningsplaner, for så vidt angår lærlingeundervisningen under iagttagelse af reglerne i lov om lærlingeforhold.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om optagelses- og afgangsprøver for skolernes uddannelseskurser.

§ 3.§-link ↗

Husholdningsskoler tilbyder en almendannende undervisning med særligt henblik på hjem og familie og kan give enkelte fag eller faggrupper en fremtrædende plads i undervisningen. Skolerne kan afholde prøver efter regler, der fastsættes af kulturministeren, og kan efter ministerens særlige godkendelse tilbyde uddannelser inden for husligt beslægtede erhverv.

Stk. 2. Kulturministeren udarbejder vejledende undervisningsplaner for skolernes almindelige kurser.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om optagelses- og afgangsprøver for skolernes uddannelseskurser.

§ 4.§-link ↗

Efterskoler tilbyder unge mellem 14 og 18 år en almendannende undervisning og kan inden for denne give enkelte fag eller faggrupper en fremtrædende plads. Skolerne kan afholde prøver efter regler, der fastsættes af kulturministeren, og kan efter ministerens særlige godkendelse tilbyde erhvervsmæssige grunduddannelser.

§ 5.§-link ↗

Skolerne indrettes som kostskoler, men kan også optage hjemmeboende elever til undervisning og samvær. Skolerne kan i særlige tilfælde oprettes uden elevkollegium.

Stk. 2. Skolernes kurser har en varighed af mindst en uge med mindst 5 sammenhængende undervisningsdage. Landbrugsskoler kan dog tilbyde kurser på mindst 5 enkeltstående undervisningsdage.

Stk. 3. Optager skolerne undervisningspligtige elever, skal forstanderen sende meddelelse om elevens optagelse og om kursets varighed til skolekommissionen i hjemstedskommunen, i København til skoledirektionen. Forlader eleven skolen inden kursets afslutning, skal skolemyndighederne ligeledes underrettes, medmindre elevens undervisningspligt er ophørt.

§ 6.§-link ↗

Elever, der har gennemgået et godkendt kursus på en landbrugsskole, en husholdningsskole eller en efterskole, har ret til et bevis for deltagelsen samt for eventuelle prøver. Kulturministeren fastsætter regler om bevisernes form og indhold.

§ 7.§-link ↗

Forstanderen og lærerne ved en skole danner et lærerråd.

Kapitel 2 · Godkendelse og tilsyn

§ 8.§-link ↗

Godkendelse af en skole, der er omfattet af kapitel 1, meddeles af kulturministeren under følgende betingelser:

§ 9.§-link ↗

Kulturministeren kan tilbagekalde en meddelt godkendelse, hvis skolen ikke længere opfylder betingelserne efter § 8. Han kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis skolens undervisning eller øvrige forhold findes åbenbart i strid med de retningslinjer, der almindeligt følges inden for vedkommende skoleform.

Stk. 2. Tilbagekaldelse af godkendelse efter stk. 1, 2. pkt., kan kun ske efter forhandling med den pågældende skoleforening, jfr. § 13, stk. 2. (* 1)

§ 10.§-link ↗

Undervisningsdirektøren for Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. er kulturministerens tilsynsførende med folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

§ 10 a.§-link ↗

Kulturministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Kapitel 3 · Tilskud

§ 11.§-link ↗

Til godkendte skoler yder staten tilskud under følgende betingelser:

§ 12.§-link ↗

Til et fuldt undervisningsår, jfr. § 4, stk. 1, i lov om statsstøtte til visse private skoler, kræves for folkehøjskolernes vedkommende mindst 32 og for de andre skolers vedkommende mindst 36 ugers godkendt undervisning.

Stk. 2. Er skolens kapacitet ikke fuldt udnyttet til godkendt undervisning i et omfang svarende til 32 uger, foretages der efter regler, der fastsættes af kulturministeren, en forholdsmæssig nedsættelse af de udgifter, som uden at være begrænset af årselevtallet indgår i tilskudsgrundlaget. Ved kursusomlægning kan kulturministeren i særlige tilfælde efter forhandling med den pågældende skoleforening tillade, at der ikke foretages forholdsmæssig nedsættelse.

Kapitel 4 · Elevstøtte

§ 13.§-link ↗

Til nedbringelse af elevbetalingen giver staten elevstøtte til elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

Stk. 2. Bevillingen til elevstøtten fastsættes på grundlag af et gennemsnitligt støttebeløb pr. årselev. Bevillingen reguleres for udviklingen i antallet af elever samt pris- og lønudviklingen.

Stk. 3. Ændring af det gennemsnitlige støttebeløb pr. elev, som ikke følger af stk. 2, sker efter indhentet udtalelse fra Frie Kostskolers Fællesråd.

§ 14.§-link ↗

Elevstøtte gives til elever på: 1) folkehøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 171/2 år, 2) ungdomshøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 17 år, men ikke 19 år, 3) landbrugsskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 16 år, 4) husholdningsskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 16 år, og 5) efterskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 14 år, men ikke 18 år.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om støtte til elever, der ikke opfylder de i stk. 1 nævnte aldersbetingelser.

§ 15.§-link ↗

Elevstøtte gives til elever, der er danske statsborgere og deltager i et godkendt kursus af mindst 2 ugers varighed.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om elevstøtte: 1) til elever, der kun deltager i en del af et godkendt kursus eller kun i undervisningen ved et godkendt kursus, 2) til danske elever til ophold af mindst 2 ugers varighed på statsanerkendte folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske lande og 3) til elever, der ikke er danske statsborgere.

§ 15 a.§-link ↗

Kulturministeren fastsætter for hver af skoleformerne efter forhandling med Frie Kostskolers Fællesråd en ugentlig elevbetaling (elevstøtterammen) som grundlag for støttens beregning.

Stk. 2. Ministeren fastsætter, efter hvilke procentsatser elevstøtterammen skal dækkes af elevstøtten. Elevens økonomiske forhold er afgørende for, med hvilken procentsats elevstøtten i det enkelte tilfælde skal gives.

Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om form og indhold for ansøgning om elevstøtte samt om beregning og udbetaling af støtten.

Stk. 4. Ministeren kan hos skattevæsenet eller anden offentlig myndighed indhente de oplysninger om elevens forældres indkomst~ og formueforhold, der er nødvendige for beregningen af støtten.

§ 16.§-link ↗

En kommune kan yde støtte til elever, der er hjemmehørende i kommunen, til deltagelse i godkendte kurser på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

Kapitel 5 · Tilskud til fortsat uddannelse

§ 17.§-link ↗

Efter regler, der fastsættes af kulturministeren, kan staten yde tilskud til kurser til fortsat uddannelse af skolernes forstandere og lærere.

§ 18.§-link ↗

Efter regler, der fastsættes af kulturministeren, kan staten yde tilskud til aflønning af forstandere og lærere, der har hel eller delvis tjenestefrihed under fortsat uddannelse.

Kapitel 6 · Forsøgsvirksomhed

§ 19.§-link ↗

Kulturministeren kan fravige lovens bestemmelser i det omfang, dette er påkrævet for at fremme forsøgsvirksomhed inden for lovens område.

Stk. 2. Efter kulturministerens bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsundervisning inden for lovens område.

Kapitel 7 · Pension

§ 20.§-link ↗

Pension til forstandere og lærere ved skolerne udredes af Pensionskassen for Højskoler, Landbrugsskoler og Husholdningsskoler (* 5), henholdsvis af Efterlønskassen for Lærere i Friskolen og Efterskolen (* 6). De nærmere regler om pensionskassens og efterlønskassens virksomhed fastsættes i vedtægter, der stadfæstes af kulturministeren og finansministeren.

Stk. 2. Staten yder tilskud til pensionskasserne efter regler, der fastsættes i vedtægterne.

Kapitel 8 · Landbrugsskolerådet

§ 21.§-link ↗

Kulturministeren nedsætter et landbrugsskoleråd.

Stk. 2. Rådet består af undervisningsdirektøren for Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. som formand og 7 andre medlemmer, hvoraf 3 udpeges af Foreningen af danske Landbrugslærere, 1 af De samvirkende danske Landboforeninger, 1 af De samvirkende danske Husmandsforeninger og 2 af Foreningen Danmarks Landboungdom. Rådets medlemmer beskikkes for indtil 4 år ad gangen.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter rådets forretningsorden.

Stk. 4. Rådets udtalelse indhentes om følgende spørgsmål vedrørende landbrugsuddannelsen:

Kapitel 9 · Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 22.§-link ↗

Loven har virkning fra den 1. april 1970, jfr. dog stk. 2-5.

Stk. 2. For skoler, der ved lovens ikrafttræden er godkendt som privatejede skoler, har bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 1, først virkning fra det tidspunkt, skolen søger ny forstander godkendt eller overgår til at være selvejende institution.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 12, stk. 1, har virkning fra den 1. august 1969. Bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, kan dog for tiden indtil den 1. april 1971 ikke anvendes over for landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, der har haft 32 ugers godkendt undervisning i finansåret.

Stk. 4. De i henhold til lov nr. 226 af 3. juni 1967 om efterskoler godkendte ungdomshøjskoler betragtes efter lovens ikrafttræden som efterskoler, jfr. § 4, medmindre de opnår godkendelse efter § 1, stk. 3. Uden denne godkendelse kan de bevare navn af ungdomshøjskoler indtil den 1. august 1971.

Stk. 5. Reglerne i kapitel 4 anvendes ved kurser, der påbegyndes efter den 31. juli 1970.

§ 23.§-link ↗

Følgende bestemmelser ophæves: 1) Lov om folkehøjskoler og landbrugsskoler, jfr. lovbekendtgørelse nr. 156 af 16. maj 1959. 2) Lov om husholdningsskoler og husholdningsseminarier m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 167 af 4. juni 1959, bortset fra § 15, stk. 1-3. 3) Lov nr. 226 af 3. juni 1967 om efterskoler. 4) § 12 i lov nr. 337 af 18. juni 1969 om statsstøtte til visse private skoler.

Stk. 2. Reglerne om elevstøtte i de love, der er nævnt i stk. 1, bevarer deres gyldighed for kurser, der påbegyndes inden den 1. august 1970.

§ 24.§-link ↗

Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne, men lovens bestemmelser om landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger. § 4 i lov nr. 121 af 17. april 1972, der indsætter stk. 3 i § 5, havde virkning fra 1. april 1972. § 5 i lov nr. 217 af 23. april 1986, der indsætter § 10 a, trådte i kraft den 1. juli 1986. Lov nr. 89 af 20. februar 1988, der ændrer § 13, § 14 og § 15 samt indsætter § 15 a, trådte i kraft den 1. marts 1988.