Lovbekendtgørelse nr. 713 · 1986

Historisk

Bekendtgørelse af lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium

Bekendtgørelse af lov om statsstøtte til Den Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium

Dokumentdato: 13. okt. 1986Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Staten yder støtte til Den Frie Lærerskole i Ollerup og Det Nødvendige Seminarium i Tvind under betingelse af, 1) at institutionen er en selvejende institution, hvis vedtægter er godkendt af undervisningsministeren, 2) at institutionens virksomhed foregår inden for en ramme, der er fastlagt af undervisningsministeren efter forhandling med institutionen, og 3) at institutionens leder er godkendt af undervisningsministeren.

§ 2.§-link ↗

Efter ansøgning fra institutionen kan undervisningsministeren godkende, at institutionens læreruddannelse umiddelbart giver adgang til at søge ansættelse i folkeskolen, jfr. lov om folkeskolen § 27. Når sådan godkendelse er givet, skal institutionen undergives tilsyn efter ministerens nærmere bestemmelse, herunder med hensyn til lokaler og undervisningsmateriel m.v., ligesom den skal følge de bestemmelser, der fastsættes af ministeren om institutionens læreruddannelse, herunder om optagelse af studerende.

§ 3.§-link ↗

Statens støtte ydes efter reglerne i lov om statsstøtte til visse private skoler. Undervisningsministeren kan dog fravige disse regler under hensyn til den enkelte institutions særlige forhold, herunder efter forhandling med institutionen fastsætte særlige begrænsninger af støttegrundlaget.

§ 3 a.§-link ↗

Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 4.§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. august 1980. ---- Lov nr. 217 af 23. april 1986 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 1986.