Ændringslov nr. 697 · 1986

Historisk

Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Konsekvenser af lov om uddannelsesopsparing og lov om boligsparekontrakter)

Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Konsekvenser af lov om uddannelsesopsparing og lov om boligsparekontrakter)

Dokumentdato: 17. okt. 1986Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 396 af 18. juli 1984, som senest ændret ved lov nr. 259 af 22. maj 1986, indsættes i § 5 som stk. 5: »Stk. 5. Beløb, der i henhold til lov om uddannelsesopsparing er indsat på en uddannelseskonto eller i henhold til lov om boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt, samt renter heraf medregnes alene ved opgørelsen af barnets skattepligtige formue og indkomst. Stk. 2 finder dog tilsvarende anvendelse på indskud og renter heraf, der i henhold til §§ 7 og 11 i lov om uddannelsesopsparing og i henhold til §§ 6 og 7 i lov om boligsparekontrakter frigives uden præmie.«

§ 2§-link ↗

I lov om afgift af arv og gave, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 23. juni 1983, som ændret ved lov nr. 339 af 4. juni 1986, indsættes i § 44, stk. 3, som nr. 3:

§ 3§-link ↗

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september 1986, indsættes i § 7 som litra y: »y. Beløb, der indbetales af plejeforældre på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing eller opspares i henhold til en boligsparekontrakt efter lov om boligsparekontrakter.«

§ 4§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.