Lov om arbejdsmiljø i Grønland

Dokumenttekst

Lov om arbejdsmiljø i Grønland VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Formål og område § 1. Ved loven tilstræbes at skabe 1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overens- stemmelse med den tekniske og sociale udvikling i det grønlandske samfund, og 2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organi- sationer og vejledning og kontrol fra arbejdstilsynet. § 2. Loven omfatter arbejde i Grønland for en arbejdsgiver. Stk. 2. Undtaget er 1) arbejde i arbejdsgivers private husholdning, 2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejds- giverens familie, som hører til husstanden, jfr. dog § 46, stk. 1, 2. pkt., 3) arbejde, der udføres i den ansattes hjem, 4) arbejde, der udføres af militære og kan henregnes til egentlig militærtjeneste, og 5) jagt og fangst. Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-4: 1) § 15 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 24-30 om leverandører m.fl. og § 31 om bygherrer m.v., 2) §§ 32-33 om arbejdets udførelse, 3) §§ 36-37 om tekniske hjælpemidler, 4) §§ 38-39 om stoffer og materialer, 5) § 46, stk. 2, om lavalder ved farligt arbejde. Stk. 4. Arbejdsministeren kan bestemme, at der for militære områder og anlæg skal gælde særlige regler om arbejdsmiljø. § 3. Loven gælder kun for luftfart for så vidt angår arbejde på landjorden. Stk. 2. Loven gælder kun for søfart og fiskeri for så vidt angår 1) lastning og losning af skibe, herunder fiskefartøjer, 2) værftsarbejde om bord i skibe og arbejde, der må ligestilles hermed. Kapitel 2 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde Personlig kontakt § 4. I virksomheder med 1-9 ansatte skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jfr. § 18, og de øvrige ansatte. Arbejdsministeren kan dog give regler om opbygning af en sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særlig påkrævet. Sikkerhedsorganisation § 5. I virksomheder, som beskæftiger 10 ansatte eller derover, skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres. Stk. 2. Arbejdslederen for et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for det pågældende arbejdsområde. Stk. 3. Hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, er denne tillige sikkerhedsrepræsentant. Er der flere tillidsrepræsentanter inden for området, vælger disse imellem sig en sikkerhedsrepræsentant. I andre tilfælde vælger de ansatte en sikkerhedsrepræsentant for hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen. Sikkerhedsrepræsentanten repræsenterer de ansatte i spørgsmål om sikkerhed og sundhed. Stk. 4. Arbejdslederområder med få ansatte eller få arbejdsmiljøproblemer kan arbejdstilsynet fritage for kravet om særskilt sikkerhedsgruppe. § 6. I virksomheder, der beskæftiger 20 ansatte eller derover, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet een eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdsledere i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for virksomheden. Stk. 2. Den tilsynsførende fra arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden normalt træde i forbindelse med virksomhedens ledelse og vedkommende sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og repræsentanter for sikkerhedsudvalget. Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for arbejdstilsynet. § 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler 1) om valg af sikkerhedsrepræsentanter, 2) om sikkerhedsrepræsentanternes rettigheder og pligter, 3) om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver, 4) om uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer samt 5) om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet. Stk. 2. For fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i denne lov, kan arbejdsministeren gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige forhold. § 8. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkehedsgrupperne og sikkerhedsudvalget får en efter forholdene rimelig tid til rådighed til at varetage deres pligter i sikkerhedsarbejdet. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal give såvel sikkerhedsudvalgets som sikkerhedsgruppernes medlemmer lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller uddannelse i sikkerhedsmæssige spørgsmål. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget lejlighed til at deltage i planlægningen for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Stk. 4. I virksomheder, hvor der i medfør af § 5 er oprettet een eller flere sikkerhedsgrupper, men ikke skal oprettes sikkerhedsudvalg efter § 6, skal arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hører under et sikkerhedsudvalg, varetages effektivt i samarbejde med sikkerhedsgruppen eller -grupperne. § 9. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved sikkerhedsrepræsentantens hverv og godtgør sikkerhedsrepræsentanten tab af indtægt, herunder udgifter og indtægtstab i forbindelse med nødvendig deltagelse i sikkerhedskurser m.v. Det samme gælder for arbejdslederens nødvendige deltagelse i sikkerhedskurser m.v. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at staten yder tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne ved uddannelse af sikkerhedsorganisationens medlemmer. Stk. 3. Medlemmerne af sikkerhedsorganisationen er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af deres forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter og talsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Stk. 4. Uoverensstemmelser om de i stk. 1 og 3 nævnte forhold, herunder spørgsmål om, hvilke regler der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af reglerne, afgøres ved fagretlig behandling eller, hvor dette ikke er muligt, ved domstolene. § 10. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal stille sagkyndig bistand til rådighed for sikkerhedsarbejdet, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det. Kapitel 3 Almindelige regler Arbejdsgiveren § 11. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Der henvises her særlig til: 1) kapitel 4 om arbejdets udførelse, 2) kapitel 5 om arbejdsstedet, 3) kapitel 6 om tekniske hjælpemidler og 4) kapitel 7 om stofffer og materialer. § 12. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. § 13. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1 og 2. § 14. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejde om sikkerhed og sundhed efter kapitel 2 kan finde sted, samt deltage i samarbejdet. § 15. Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle, der er beskæftiget på samme arbejdssted, skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om dette samarbejde. § 16. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd inden for vedkommende område bekendt med de påbud, som arbejdstilsynet eller den i § 57 nævnte myndighed eller institution skriftligt har givet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med påbudet. Stk. 2. Hvis der på en arbejdsplads hverken er sikkerhedsrepræsentanter eller tillidsmænd, skal de ansatte gøres bekendt med afgivne påbud efter stk. 1, 1. pkt. § 17. Når arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Stk. 2. Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af arbejdsgivere om forhold af arbejdsmiljømæssig betydning. I tilfælde af offentliggørelse af statistikken må navn eller firma ikke nævnes. Arbejdslederen § 18. Ved arbejdslederen forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf. § 19. Arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for den pågældendes arbejdsområde. Arbejdslederen skal herunder påse, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt. Stk. 2. Bliver en arbejdsleder bekendt med fejl eller mangler, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal den pågældende sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges ved arbejdslederens indgriben på stedet, skal denne straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet. § 20. Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jfr. kapitel 2, § 15 og § 31. Ansatte § 21. De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt. Stk. 2. Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem af sikkerhedsgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren. Stk. 3. Den, som for at udføre et arbejde såsom reparation eller installation midlertidigt må fjerne en sikkerhedsforanstaltning, skal påse, at denne umiddelbart efter arbejdsprocessens afslutning sættes på plads, eller at anden lige så sikker beskyttelsesforanstaltning foretages. § 22. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jfr. kapitel 2. § 23. De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere lader arbejde udføre, skal rette sig efter de regler, der gælder for virksomhedernes samarbejde, jfr. §§ 15 og 31, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre. Stk. 2. De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler om sikkerhed og sundhed, der gælder for denne virksomhed, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre. Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl. § 24. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, makindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jfr. kapitel 6. Nødvendige og let forståelige anvisninger om brug, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved leveringen. Stk. 2. Overdrages eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme pligter. Stk. 3. Når arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal importøren eller fremstilleren lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om det tekniske hjælpmiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Stk. 4. Når arbejdstilsynet forlanger det, skal importøren eller fremstilleren oplyse om den afsatte mængde af et teknisk hjælpemiddel, som kan være farligt for sikkerhed eller sundhed. § 25. Enhver maskine, der udleveres eller udstilles i Grønland, skal være forsynet med fremstillerens eller for importerede maskiners vedkommende importørens navn og adresse eller med anden markering, som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren. § 26. Den, der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller hovedreparerer et teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt. Stk. 2. Hvis en reparation kun berører een eller nogle dele af det, der repareres, skal reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, som gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren under sit arbejde opmærksom på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre ejeren eller brugeren bekendt med dem. § 27. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der fører tilsyn md et sådant projekt eller rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold. § 28. Reglerne i §§ 24, 25, 27 og 29, stk. 2, gælder også for leverandører m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for sikkerhed eller sundhed. § 29. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 24-28 omhandlede forhold. Stk. 2. Reglerne i §§ 24-28 fritager ikke brugeren for forpligtelser efter loven. § 30. Når særlige forhold foreligger, kan arbejdsministeren fastsætte regler eller træffe bestemmelser, der fraviger kravene i §§ 24-28. Sådanne bestemmelser kan endvidere i enkelttilfælde, når særlige forhold foreligger, træffes af arbejdstilsynet. Bygherrer m.v. § 31. Ved bygge- og anlægsvirksomhed, som udføres af mere end 10 personer, skal bygherren eller en person, som han overdrager det til, samordne de foranstaltninger til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, der skal udføres af arbejdspladsens forskellige arbejdsgivere. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Kapitel 4 Arbejdets udførelse § 32. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges, medmindre arbejdsministeren bestemmer andet. § 33. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om de krav, der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder 1) om forbud mod særlig farlige arbejder, arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, 2) om personlige værnemidler og særligt arbejdstøj, 3) om, at arbejder, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, herunder sprængningsarbejder, kun må udføres af personer, der har erhvervet bevis for en nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, samt 4) om, at der, hvor hensynet til sikkerhed eller sundhed kræver det, skal udarbejdes planer over arbejdsgang, arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, og at sådanne planer og ændringer i dem skal forelægges arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse. Stk. 2. Der kan i reglerne anvendes, henvisninger til normer og standarder, når disse angives entydigt, herunder med datering. Kapitel 5 Arbejdsstedet § 34. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges, medmindre arbejdsministeren bestemmer andet. § 35. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om særlige foranstaltninger i forbindelse med bjergværksdrift. Stk. 2. Der kan i reglerne anvendes henvisninger til normer og standarder, når disse angives entydigt, herunder med datering. Stk. 3. Arbejdsministeren kan desuden fastsætte regler om, 1) at projekter og lignende til opførelse eller ombygning af virk- somheder skal forelægges arbejdstilsynet til udtalelse, før de bringes til udførelse. 2) at planer om indretning eller ændring af lokaler, tekniske anlæg m.v. skal forelægges arbejdstilsynet til udtalelse eller god- kendelse, før de bringes til udførelse, og 3) at bygninger, lokaler, arealer m.v. ikke må udlejes til erhvervs- virksomhed, før spørgsmålet, om lokalerne m.v. kan anvendes til det påtænkte formål, har været forelagt arbejdstilsynet til ud- talelse eller godkendelse. Kapitel 6 Tekniske hjælpemidler § 36. Tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Reglerne om anvendelse gælder også for vedligeholdelse, rengøring, reparation og lignende. Stk. 2 Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges, medmindre arbejdsministeren bestemmer andet. § 37. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om tekniske hjælpemidler, herunder om, 1) at fremstilling, import, overdragelse, overladelse, udstilling eller anvendelse af særlig farlige tekniske hjælpemidler skal være forbudt., 2) at planer for konstruktion, udførelse og opstilling af tekniske hjælpemidler skal forelægges arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, 3) at et teknisk hjælpemiddel skal godkendes af arbejdstilsynet, før det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug, 4) at et teknisk hjælpemiddel skal anmeldes til arbejdstilsynet eller underkastes afprøvning eller andre kontrolundersøgelser, herunder periodiske, og 5) at tekniske hjælpemidler skal være forsynet med mærkning som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren, eller konstatere de anvendte materialers tekniske data, art og oprindelse, samt godkendelser, afprøvninger eller andre forhold af betydning for arbejdsmiljøet. Stk. 2. Der kan i reglerne anvendes henvisninger til normer og standarder, når disse angives entydigt, herunder med datering. Kapitel 7 Stoffer og materialer § 38. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæsig betydning, skal følges, medmindre abejdsministeren bestemmer andet. § 39. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer, herunder om 1) særlig mærkning af stoffer og materialer, der anvendes ved arbejde, eller deres emballage, 2) pligt til at udføre arbejdshygiejniske luftforureningsmålinger, 3) anmeldelse af stoffer og materialer med pligt til angivelse af forhold, som har betydning for vurderingen af stoffets eller materialets farlighed, og om 4) brugsanvisninger fra leverandører og arbejdsgivere. Stk. 2. Arbejdsministeren kan give regler om forbud mod fremstilling, import og anvendelse af stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed. Stk. 3. Der kan i regler om stoffer og materialer anvendes henvisninger til normer og standarder, når disse angives entydigt, herunder med datering. Stk. 4. Arbejdstilsynet fastsætter grænseværdier for stoffer og materialer samt en liste over stoffer og materialer, der betragtes som farlige eller i øvrigt forringende for sikkerhed eller sundhed. Kapitel 8 Hviletid og fridøgn § 40. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der i hvert døgn, regnet fra arbejdtidens begyndelse, gives de ansatte en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer. Stk. 2. Rejsetid til og fra arbejdsstedet betragtes som hviletid, medmindre arbejdsministeren bestemmer andet. § 41. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage. § 42. Når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden, kan §§ 40 og 41 fraviges i det omfang, det er nødvendigt, indtil regelmæssig drift er genoprettet. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation, jfr. § 61. § 43. Fravigelse af §§ 40 og 41 kan i øvrigt tillades af arbejdstilsynet når: 1) arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes eller 2) særlige arbejdsformer gør en fravigelse rimelig. Stk. 2. Fravigelse for en enkelt hvileperiode eller et enkelt fridøgn kan i disse tilfælde ske uden forudgående tilladelse, hvor denne ikke kan indhentet i rette tid. Stk. 3. Lovens bestemmelser om hviletid og fridøgn kan fraviges ved aftale mellem vedkommende arbejdsgiverpart og arbejdstagerorganisation. Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de godkendes af arbejdstilsynet. Stk. 4. Arbejdsgiveren og de ansatte kan, uanset reglerne i stk. 3, aftale en omlægning af de ugentlige fridøgn ved fastlæggelse af en arbejdstidsplan eller tilrettelæggelse af en konkret arbejdsopgave. Der må dog ikke være mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn. Stk. 5. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren tillade fravigelser af lovens bestemmelser om hviletid og fridøgn. § 44. Bestemmelserne i lovens §§ 40 og 41 kan om nødvendigt fraviges for: 1) personer i overordnede stillinger, som udelukkende eller hoved- sagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdsmæssig at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus. 2) personer i overordnede stillinger, som på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling, og 3) repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted. § 45. For arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, kan arbejdsministeren fastsætte regler om begrænset arbejdstid. § 46. Børn under 15 år må ikke anvendes til erhvervsmæssigt arbejde, bortset fra let hjælpearbejde i 2 timer daglig. For børn af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden, gælder forbudet kun arbejde med tekniske anlæg, maskiner, hjælpemidler samt stoffer eller materialer, der kan frembyde fare for dem. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter regler om højere aldersgrænse end 15 år for beskæftigelse ved arbejde, som efter sin beskaffenhed eller de omstændigheder, hvorunder det udføres, kan være farligt for de unges sikkerhed, sundhed eller udvikling. Stk. 3. Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at børn under 15 år kan have lettere erhvervsmæssigt arbejde. § 47. Arbejdstiden for unge under 18 år må normalt ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag. Stk. 2. De unge må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag. Arbejdstiden skal ligge samlet, kun afbrudt af passende spise- og hvilepauser. Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang unge under 18 år må beskæftiges ud over fagets sædvanlige arbejdstid. § 48. Unge under 18 år skal have en samlet hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet. Stk. 2. Hvileperioden skal i almindelighed omfatte tidsrummet mellem kl. 22 og kl. 5. Dette gælder dog ikke for beskæftigelsen af unge over 16 år i fiskeindustrien, hvis der ikke kan skaffes fornøden voksen arbejdskraft. Stk. 3. Arbejdsministeren kan give særlige regler om hvileperiodens varighed og beliggenhed for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt. Kapitel 10 Lægeundersøgelser m.v. § 49. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af ansatte, hvis arbejde kan være forbundet med sundhedsfare, kan arbejdsministeren fastsætte regler om, 1) at de ansatte skal lægeundersøges før og under ansættelsen samt efter dennes ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og 2) at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene. Kapitel 11 Arbejdsmiljørådene og arbejdsmiljøfondet § 50. Der oprettes et grønlandsk arbejdsmiljøråd, som har til formål at give arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Rådet har følgende opgaver: 1) Rådet medvirker til at udbrede kendskab til arbejdsmiljøspørgsmål. 2) Rådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til arbejds- ministeren, landsstyret og arbejdstilsynet. 3) Rådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler samt om de enkelte sager, som arbejdsministeren, lands- styret eller arbejdstilsynet forelægger for rådet. Stk. 2. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for rådets medlemskreds. Stk. 3. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde. Stk. 4. Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden. § 51. Det grønlandske arbejdsmiljøråd består af en formand udpeget af landsstyret efter indhentet udtalelse fra arbejdsmarkedets parter, 3 repræsentanter for de ansatte, hvoraf 2 udpeges af Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat og 1 af Den grønlandske Tjenestemandsforening, 2 repræsentanter for arbejdsgiverne, hvoraf 1 udpeges af Den grønlandske Arbejdsgiverforening og 1 af Det offentlige Aftalenævn, samt 1 repræsentant for Grønlands Arbejdslederforening. For hver repræsentant udpeger organisationerne en stedfortræder. Stk. 2. Medlemmerne og stedfortræderne udpeges for en periode af 4 år. Stk. 3. Teknisk og lægeligt sagkyndige kan efter behov tilforordnes rådet. Stk. 4. Arbejdstilsynet deltager med en repræsentant uden stemmeret i rådets møder og fungerer i øvrigt som sekretariat for rådet. § 52. Såvel arbejdsministeren som direktøren for arbejdstilsynet kan i spørgsmål om arbejdsmiljø i Grønland indhente udtalelser fra det arbejdsmiljøråd, der er nedsat efter lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø. Dette råd kan på eget iniativ drøfte sager inden for lovens område og udtale sig herom såvel over for arbejdsministeren som over for arbejdstilsynet. Rådet kan over for arbejdsministeren fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om arbejdsmiljø i Grønland. Stk. 2 Ved behandling af spørgsmål som nævnt i stk. 1 tiltrædes rådet af 2 medlemmer, hvoraf 1 skal være repræsentant for Den grønlandske Arbejdsgiverforening og 1 repræsentant for Sulinermik Inuutissarsioteqartut Kattuffiat. § 53. Arbejdsmiljøfondet kan yde støtte til oplysning og uddannelse vedrørende arbejdsmiljø i samarbejde med hjemmestyrets informationstjeneste (Tusarliivik) og Uddannelsesinspektoratet. Kapitel 12 Arbejdstilsynet § 54. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål i Grønland. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter antallet af tilsynskredse i Grønland. § 55. Arbejdstilsynet har i spørgsmål om arbejdsmiljø i Grønland til opgave at 1) vejlede virksomhederne, arbejdsmarkedets organisationer og offent- ligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål. 2) bistå arbejdsministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven, 3) udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra arbejdsministe ren, 4) holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet for sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet. 5) behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer og materialer og meddele tilladel- ser i henhold til loven eller administrative regler og 6) påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes. § 56. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt arbejdsministeren. § 57. Arbejdsministeren kan bestemme, at arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivet omfang henlægges til anden offentlig myndighed eller privat institution, samt i hvilket omfang arbejdstilsynet skal føre kontrol med sådant tilsyn. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger og anden dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed og sundhed er fulgt. Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling, eventuelt i form af tekstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget eller iværksat af arbejdstilsynet. § 58. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning. Stk. 2. Den, som under udøvelse af offentlig tjeneste eller hverv får kendskab til forhold, der strider mod denne lov eller regler udstedt i henhold til loven, skal underrette arbejdstilsynet herom. Stk. 3. En læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal underrette arbejdstilsynet. Arbejdsministeren kan fastsætte regler herom. § 59. Arbejdstilsynets medarbejdere har til enhver tid, hvis det skønnes nødvendigt, adgang uden retskendelse til offentlige og private arbejdssteder mod behørig legitimation. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Stk. 2. Arbejdstilsynets medarbejdere kan uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret og medtage prøver til nærmere analyse. Arbejdsgiveren eller dennes stedfortræder skal underrettes herom. § 60 Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgøreler i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist. Stk. 2. Skønner arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder 1) at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen, 2) at brugeren af et teknisk hjælpemiddel eller et stof eller mate- riale standses, eller 3) at arbejde i øvrigt standses. § 61. Arbejdsgiveren skal, når arbejdstilsynet forlanger det, drage omsorg for, at der på arbejdsstedet findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets inspektioner og påbud samt andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold. Arbejdstilsynet kan bestemme, hvorledes tilsynsbogen eller dokumentationen skal anvendes og opbevares. § 62. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter kapitel 10-12, samt ehver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet tavshedspligt efter § 29 i kriminallov for Grønland. Stk. 2. En medarbejder ved arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller dennes repræsentant oplyse, at et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage. § 63. Efter forhandling med landsstyret eller den pågældende minister kan arbejdsministeren fastsætte regler om arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myndigheder. Kapitel 13 Klageadgang § 64. Tilsynskredsens afgørelser kan indbringes for direktøren for arbejdstilsynet inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger eller klagemyndigheden bestemmer andet. Klage over afgørelser efter § 60, stk. 2, har ikke opsættende virkning. Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2. Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser ikke kan indbringes for arbejdsministeren. Kapitel 14 Kriminalretlige foranstaltninger § 65. Bøde idømmes den, der 1) overtræder §§ 11-17, stk. 1, §§ 19-28, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1, § 58, stk. 2-3, og § 61, 2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 8 og 9, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 8, 3) ikke efterkommer påbud efter § 60 eller undlader at meddele oplysninger efter § 17, stk. 2. § 66. For overtrædelse af §§ 11-12, § 32, stk. 1, § 34, stk. 1, og § 38, stk. 1, samt forhold omfattet af § 65, nr. 2 og 3, er en arbejdsgiver ansvarlig, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvar finder § 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse. § 67. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bestemmelser om bøde for overtrædelse af forskrifterne og påbud eller forbud givet i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver er ansvarlig for overtrædelse af forskrifter, påbud eller forbud som anført, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar finder § 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse. § 68. For overtrædelser, der begås af aktie- eller anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende kan selskabet som sådant idømmes bøde. Er overtrædelsen begået af hjemmestyret, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 57 i landstingslov om de grønlandske kommunalbestyrelser og bygderåd m.v., kan der idømmes hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bøde. § 69. Når unge under 18 år beskæftiges i strid med bestemmelserne i denne lov eller de i henhold til loven fastsatte forskrifter, kan forældremyndighedens indehavere idømmes bøde, såfremt arbejdet er foregået med deres vidende. § 70. Retssager behandles af Grønlands landsret som 1. instans. Kapitel 15 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 71. Loven træder i kraft den 1. juli 1986. § 72. Lov nr. 225 af 19. maj 1971 om arbejderbeskyttelse i Grønland ophæves. Stk. 2. Følgende regler, fastsat med hjemmel i den i stk. 1 nævnte lov, forbliver i kraft med de af denne lov følgende ændringer, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov: 1) Bekendtgørelse nr. 148 af 18. april 1972 for Grønland om damp- kedelanlæg på landjorden. 2) Bekendtgørelse nr. 149 af 18. april 1972 for Grønland om trans- portable beholdere til sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter. 3) Bekendtgørelse nr. 151 af 18. april 1972 for Grønland om op- stilling og brug af mekanisk drevne kraner, taljer og lignende. 4) Bekendtgørelse nr. 152 af 18. april 1972 for Grønland om unge menneskers farlige arbejde. 5) Bekendtgørelse nr. 155 af 18. april 1972 for Grønland om tryk- beholdere m.v. på landjorden. 6) Bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974 for Grønland om læge- undersøgelse af arbejdere, bortset fra kapitel 1 om lægeundersøgelse af personer under 18 år. 7) Arbejdsministeriets cirkulære nr. 181 af 27. august 1974 om samarbejde mellem politiet og arbejdstilsynet i Grønland. Stk. 3. For overtrædelse af de bestemmelser, der forbliver i kraft efter stil 2, kan der idømmes bøde. §§ 66 og 68-70 finder tilsvarende anvendelse. Givet på Christiansborg slot, den 4. juni 1986 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Henning Dyremose