Lov nr. 243 · 1985

Historisk

Lov om forbud mod nye danske investeringer m.v. i Sydafrika og Namibia

Lov om forbud mod nye danske investeringer m.v. i Sydafrika og Namibia

Dokumentdato: 6. jun. 1985Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Nye investeringer af enhver art i Sydafrika og Namibia, herunder investeringer i erhvervsvirksomhed, i faste anlæg, bygninger, maskiner og driftsudstyr, må ikke foretages uanset den retlige form for investeringens gennemførelse.

Stk. 2. Aftaler om enhver form for udlejning af maskiner og driftsudstyr til anvendelse i Sydafrika og Namibia må ikke indgås.

Stk. 3. Forbuddene omfatter tillige danske statsborgere, der opholder sig uden for den danske stat, samt her i landet hjemmehørende personer eller virksomheder, der har bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed hjemmehørende i udlandet.

Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for investeringer, der foretages med henblik på videreførelse af tidligere gennemførte investeringer i erhvervsvirksomheder i Sydafrika, hvis investeringen foretages for at opretholde en erhvervsmæssigt forsvarlig drift af virksomheden. Sådanne investeringer må dog ikke indebære en udvidelse af allerede etablerede aktiviteter.

Stk. 5. Personer og virksomheder, der er hjemmehørende i Danmark, og som har bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed i Sydafrika eller Namibia, skal en gang årligt indsende oplysninger om virksomhedernes aktiviteter efter regler, der fastsættes af industriministeren. Industriministeren giver folketingets udenrigsudvalg og erhvervsudvalg en årlig redegørelse om lovens efterlevelse.

§ 2.§-link ↗

Personer, herunder bestyrelsesmedlemmer i virksomheder, der overtræder § 1, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 3.§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens gyldighed kan begrænses eller bringes til ophør ved kgl. anordning.