Lov nr. 534 · 1979

Historisk

Lov om udskrivningsprocenten og personfradragene for pensionister for kalenderåret 1980 og om ændring af sømandsskatteloven

Lov om udskrivningsprocenten og personfradragene for pensionister for kalenderåret 1980 og om ændring af sømandsskatteloven

Dokumentdato: 28. dec. 1979Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

For kalenderåret 1980 udskrives indkomstskatten for personer med 90 pct. af grundbeløbet efter § 3, stk. 1, i lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten.

§ 2§-link ↗

For kalenderåret 1980 skal personfradragene efter kildeskattelovens § 37, stk. 1 og stk. 5, efter regulering i medfør af udskrivningslovens § 4, forhøjes med 500 kr. for personer, som ved udgangen af kalenderåret 1980 opfylder aldersbetingelsen for at oppebære folkepension, oppebærer eller er tillagt ret til at oppebære folkepension, pension i henhold til lov om pension til enker m.fl., invalidepension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.

§ 3§-link ↗

For lønningsåret 1980 skal personfradragene efter sømandsskattelovens § 7, stk. 4 og stk. 5, efter regulering i medfør af udskrivningslovens § 4, forhøjes med 50 kr. for personer, som ved udgangen af kalenderåret 1980 opfylder aldersbetingelsen for at oppebære folkepension, oppebærer eller er tillagt ret til at oppebære folkepension, pension i henhold til lov om pension til enker m.fl., invalidepension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.

§ 4§-link ↗

I lov om sømandsskat, jfr. lovbekendtgørelse nr. 29 af 24. januar 1979, foretages følgende ændringer:

§ 5§-link ↗

§ 4, nr. 1, har virkning fra og med 1. april 1980. Ved beregningen af fradraget i skatten på sømandsskattekortet, jfr. sømandsskattelovens § 8, stk. 1, anvendes beskatningsprocenten 39 for hele lønningsåret 1980 for de sømænd, som er omfattet af bestemmelserne i sømandsskattelovens kapitel II. Ved den i foregående punktum nævnte beregning anvendes beskatningsprocenten 36 for hele lønningsåret 1980 for de sømænd, der er omfattet af bestemmelserne i sømandsskattelovens kapitel III.

Stk. 2. § 4, nr. 2 og 3, har virkning fra og med lønningsåret 1980.