§ 1.§-link ↗
Fiskeriministeren kan inden for en samlet beløbsramme på 0,5 mill. kr. i finansåret 1977-78 og på 1,5 mill. kr. i hvert af finansårene 1978, 1979 og 1980 yde tilskud af statskassen til delvis dækning af udgifter til konsulentvirksomhed, der afholdes af fiskeriorganisationer inden for erhvervsfiskeriet. Den del af en tilskudsramme, som ikke bliver udnyttet i et finansår, kan overføres til det følgende finansår.
§ 2.§-link ↗
Fiskeriministeren fastsætter regler om tilskudsordningens gennemførelse, herunder om de fiskerikonsulentudgifter, hvortil der kan opnås statstilskud, samt om aflæggelse af beretning og regnskab om konsulentvirksomheden.
§ 3.§-link ↗
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 4.§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.