§ 1.§-link ↗
Lovovertrædelser, som er omfattet af den europæiske konvention om overførsel af retsforfølgning i straffesager, jfr. bilaget (* 1) til denne lov, kan retsforfølges efter reglerne i konventionens afsnit I-IV og bestemmelserne i denne lov.
§ 2.§-link ↗
Sager, som skal afgøres af en domstol her i landet, indbringes af anklagemyndigheden for retten på det sted, hvor den pågældende bor. Har han ikke bopæl her i landet, bestemmer justitsministeren, hvilken ret der skal behandle sagen.
§ 3.§-link ↗
I det omfang konventionen ikke indeholder modstående regler, gælder retsplejelovens regler om straffesagers behandling.
Stk. 2. Når en fremmed stat tilkendegiver, at den agter at fremsætte anmodning om retsforfølgning, og danske domstole alene er kompetente til at behandle sagen efter straffelovens § 8, stk. 1, nr. 7, kan den sigtede anholdes og fængsles i overensstemmelse med reglerne i konventionens art. 27-29.
§ 4.§-link ↗
Justitsministeren kan fastsætte yderligere bestemmelser om konventionens gennemførelse.
§ 5.§-link ↗
Justitsministeren kan på grundlag af gensidighed bestemme, at loven også skal anvendes i forholdet mellem Danmark og en stat, der ikke har tiltrådt konventionen.
§ 6.§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juli 1975.
Stk. 2. Loven finder kun anvendelse på lovovertrædelser, der er begået efter, at konventionen er trådt i kraft mellem Danmark og vedkommende fremmede stat eller justitsministeren har truffet bestemmelse efter § 5.
§ 7.§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.