§ 1.§-link ↗
Kommunerne skal ved ansættelse af hjemmesygeplejersker yde vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning.
§ 2.§-link ↗
Regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning fastsættes af indenrigsministeren.
Stk. 2. Retningslinier for tilrettelæggelsen af den kommunale hjemmesygepleje fastsættes af sundhedsstyrelsen.
§ 3.§-link ↗
Den kommunale hjemmesygeplejerskeordning forvaltes efter reglerne i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender.
Stk. 2. Københavns og Frederiksberg kommuner udarbejder en plan for udbygningen af hjemmesygeplejerskeordningen i kommunen. Planen, der skal godkendes af indenrigsministeren, optages til revision med højst 5 års mellemrum.
§ 4.§-link ↗
Kommunalbestyrelser og amtsråd er forpligtet til efter regler fastsat af sundhedsstyrelsen at give oplysninger om virksomheden efter denne lov.
§ 5.§-link ↗
Staten refunderer efter regler fastsat af indenrigsministeren 50 pct. af de udgifter, kommunerne afholder i medfør af § 1 bortset fra administrationsudgifter.
§ 6.§-link ↗
Loven træder ikraft den 1. april 1974.
Stk. 2. Lov nr. 79 af 29. marts 1957 om hjemmesygepleje ophæves.
§ 7.§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.