§ 1.§-link ↗
Fremmede staters konsulære repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer nyder de rettigheder og den immunitet, som er fastsat ved den i Wien den 24. april 1963 udfærdigede konvention (* 1) om konsulære forbindelser og den til konventionen knyttede protokol om erhvervelse af statsborgerskab.
§ 2.§-link ↗
Udenrigsministeren kan gøre sådanne afvigelser fra konventionen, som ifølge dennes artikel 72, stk. 2, litra a, måtte være berettigede i forhold til stater, der anvender konventionen begrænsende over for danske konsulære repræsentationer og de dertil knyttede personer.
Stk. 2. Udenrigsministeren kan ligeledes gøre afvigelse i forhold til stater, der ikke har tiltrådt konventionen.
§ 3.§-link ↗
Der kan ved kgl. anordning fastsættes nærmere bestemmelser til lovens gennemførelse.
§ 4.§-link ↗
Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af udenrigsministeren.