§ 1.§-link ↗
Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg af følgende hovedlandevejsstrækninger udbygget som motorveje med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet:
§ 2.§-link ↗
Ministeren bemyndiges til at foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg af hovedlandevej fra den i § 1, nr. 1, nævnte hovedlandevejsstrækning til planlagt ny statsbanefærgehavn i Helsingør.
§ 3.§-link ↗
Såfremt der i tiden, indtil lovforslag til de i §§ 1-2 nævnte anlæg kan være udarbejdet og vedtaget, projekteres eller udføres bebyggelse eller andre foranstaltninger, der skønnes at ville vanskeliggøre eller væsentligt fordyre en senere gennemførelse af anlæggene, kan ministeren erhverve de arealer m.v., der er fornødne til anlæggenes gennemførelse.
Stk. 2. Erhvervelsen kan om fornødent ske ved ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.